Jobopslag

Jobopslag

UDADVENDT KONSULENT – KEMIKALIELOVGIVNING

Vi har travlt og søger derfor en ny engageret og løsningsorienteret rådgivende konsulent, der brænder for et job i et mindre konsulentfirma.

Typiske arbejdsopgaver
• udarbejdelse af bl.a. sikkerhedsdatablade og etiketter
• udarbejdelse af ansøgninger (f.eks. produktregistreringer, biocider, miljømærker og REACH) på forskellige markeder
• rådgivning af kunder om kemikalielovgivning
• human- og økotoksikologisk vurdering af kemikalier samt klassificering og mærkning
• rådgivning om krav til forbrugerprodukter

Kvalifikationer

Da det er altafgørende, at vores nye kollega brænder for området og passer godt ind i vores team, kan der være flere indgange til stillingen – lige fra én der er relativt ny på arbejdsmarkedet til en med mere erfaring fra området f.eks. fra anden teknisk rådgiver eller en HSE-funktion i en virksomhed.

Du kan for eksempel være kemiingeniør, farmaceut, cand. scient, laborant/laboratorietekniker eller lignende.

Vi lægger vægt på, at du har en udadvendt profil, er tryg ved kundekontakt og ikke er bange for at løfte røret og tale med kunderne.

Du mestrer IT på et solidt brugerniveau. Det er ingen ulempe, hvis du har erfaring med IUCLID og R4BP.

Du forventes også at være selvstændig i at opsøge og implementere viden indenfor nye områder, der er relateret til kundebehov og kemikalier.
Du skal være ansvars- og kvalitetsbevidst, resultatorienteret, struktureret og serviceminded overfor vores kunder samt mestre dansk og engelsk på højt niveau.

Vi tilbyder

En række spændende og selvstændige opgaver i et uformelt arbejdsmiljø. Altox er en lille, fleksibel og kvalitetsbevidst virksomhed med højt til loftet og ikke langt til hinanden. Selv i en travl hverdag lægger vi stor vægt på en god og humoristisk tone på kontoret.

Fordelen ved at være en mindre virksomhed er, at vi lytter til hinandens idéer, og den enkelte har stor indflydelse på sin hverdag uden at man bliver spændt fast i en bestemt måde at gøre tingene på. De korte beslutningsveje giver os en stor eksekveringskraft.

Ansøgningsfrist: 15. februar 2021

Vi glæder os til at høre fra dig. Du kan sende en e-mail med din ansøgning og CV til: ph@altox.dk

Læs mere om Altox på www.altox.dk

Yderligere oplysninger fås hos Pernille Hjaltalin eller Peter Waksman på telefon 38 34 77 98.

 

Altox består af et stærkt fagligt team med mere end 25 års erfaring indenfor det regulatoriske område. Vi opererer indenfor to områder: konsulentvirksomhed og kurser/undervisning. Vi tager ansvar for kundens kemi-compliance 360° rundt – eller i det omfang der er behov.
Vi er fleksible og pragmatiske i tilgangen og leverer let-implementerbare løsninger og udvikler nyttige værktøjer i form af skemaer og oversigter, som letter arbejdet i kundens dagligdag. Det er helt centralt for os at levere en høj kvalitet i vor rådgivning via en grundig kvalitetskontrol og ved at vi løbende følger regler og myndighedstolkninger på tæt hold. Vi laver dokumentation (sikkerhedsdatablade, etiketter o.l.) efter den gode håndværksmæssige model, som sikrer fuld fleksibilitet og den fornødne kvalitet. Vi leverer en serviceydelse, som er tilpasset kundens behov, kemikalier og forretningsområder – og som samtidig opfylder alle reglerne. Vi er let tilgængelige – og sætter en ære i at kommunikere med kunderne i øjenhøjde.