Kemisk risikovurdering af gravide og ammendes arbejdsmiljø

Farlige kemiske stoffer og blandinger

De kemiske stoffer og blandinger, der betragtes som farlige for den gravide og fostrets sundhed, og derfor kræver en særlig risikovurdering ift. gravide og ammende er:

• Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering efter CLP-forordningen indenfor en eller flere af følgende fareklasser og farekategorier, med en eller flere af følgende H-sætninger på etiketten:

Carcinogenicitet, kategori 1A, 1B eller 2

H350: Kan fremkalde kræft.

H350i: Kan fremkalde kræft ved indånding.

H351: Mistænkt for at fremkalde kræft.

 

Kimcellemutagenicitet, kategori 1A, 1B eller 2

H340: Kan forårsage genetiske defekter.

H341: Mistænkt for at forårsage genetiske defekter.

 

Reproduktionstoksicitet, kategori 1A, 1B eller 2, eller Lact.

H360: Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn.

H361: Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn.

H362: Kan skade børn, der ammes.

 

Specifik målorgantoksicitet efter enkelt eksponering, kategori 1 eller 2

H370: Forårsager organskader.

H371: Kan forårsage organskader.

 

Stoffer og materialer, der er mærket med andre faresætninger eller ikke er CLP-klassificeret, kan også have effekter, som fosterets celler kan være følsomme over for. Derfor skal arbejdsgiveren også lave en vurdering, når gravide og ammende arbejder med eller udsættes for følgende stoffer og materialer:

• Kræftfremkaldende stoffer, materialer og processer omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræft ved arbejde med stoffer og materialer

(blandinger, der indeholder > 0,1% af disse stoffer, med mindre andet er angivet ud for det enkelte stof i bilag 1 til kræftbekendtgørelsen).

Kræftbekendtgørelsen rummer en lang række krav til arbejde med stoffer og blandinger, der indeholder kræftfremkaldende stoffer.

Langt de fleste kræftfremkaldende stoffer er i forvejen CLP-klassificeret som kræftfremkaldende, men der findes nogle få på kræftbekendtgørelsens bilag 1, der ikke er. Derfor skal man altid tjekke kræftbekendtgørelsen og kan ikke udelukkende forlade sig på leverandørens klassificering, etiket eller SDS.

Kræftfremkaldende virkning af et stof er en effekt, som også fosterets celler i princippet kan være følsomme over for. Arbejdsgiveren skal vurdere, om stofferne udsætter fosteret for fare. Et kræftfremkaldende stof anses for at udgøre en fare for graviditeten, hvis det mangler dokumentation for, at stoffet ikke påvirker fosteret.

• Organiske opløsningsmidler (> 1%) optaget på Arbejdstilsynets vejledende liste over organiske opløsningsmidler (At-Vejl. C.0.1, bilag 3.4.1)

(1% grænsen er ikke officiel men anbefalet af Arbejdstilsynet (svarende til hvornår der selvstændigt kan udløses krav om dansk sikkerhedsdatablad pga. dansk grænseværdi; koncentrationsgrænsen kan dog være 0,1%, såfremt det organiske opløsningsmiddel binder dårligt til de øvrige indholdsstoffer (som fx vand)).

Stoffer og materialer med indhold af flygtige stoffer, især organiske opløsningsmidler, kan udgøre en risiko for fosterskader som spontan abort og påvirkning af hjernens udvikling. Man har også mistanke om, at organiske opløsningsmidler kan være årsag til visse misdannelser. I almindelighed vil alle flygtige organiske opløsningsmidler kunne overføres fra moder til foster. Organiske opløsningsmidler i koncentrationer, der ikke giver helbredsskader hos moderen, kan imidlertid godt udgøre en fare for fosteret. Der vil derfor være behov for, at arbejdsgiveren træffer særlige foranstaltninger for at beskytte graviditeten.

Man kan regne med, at risikoen for fosterskader med klassiske organiske opløsningsmidler som toluen, xylen, butanon og mineralsk terpentin er meget lille, hvis arbejdet fx udføres i indkapslede systemer, i effektive udsugningsbokse eller i effektive stinkskabe. Det betyder nemlig, at luftforureningen og dermed indåndingen kan holdes meget lav.

Andre organiske opløsningsmidler virker skadelige på fostre ved lave koncentrationer, f.eks. methylglycol og ethylglycol. Det vil for disse opløsningsmidler være nødvendigt med særlige foranstaltninger for at beskytte graviditeten.

Det vil normalt ikke være nødvendigt med særlig beskyttelse af gravide, der udsættes for opløsningsmidlet ethanol (sprit) i luften, hvis arbejdet i øvrigt foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Som en generel regel betragtes risikoen for fosteret som ubetydelig, hvis luftkoncentrationen af flygtige opløsningsmidler er lavere end 1/10 af grænseværdien, og hvis der ikke sker optagelse gennem huden.

• Hormonforstyrrende stoffer (> 0,1%)

Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke den normale udvikling af fosteret, herunder fosterets kønsorganer. Mange kemiske stoffer med ganske svage hormonlignende virkninger mistænkes for selv ved lave koncentrationer at kunne skade fostres udvikling.

Arbejde med hormonforstyrrende stoffer er derfor kun forsvarligt for gravide, hvis de udfører arbejdet, så der ikke er risiko for, at stofferne optages i kroppen.

Specifik testning for hormonforstyrrende virkning er relativt nyt, så kun meget få stoffer er endnu testet herfor. Kriterier for klassificering for hormonforstyrrende virkning er implementeret i EU via Kommissionens delegerede forordning 2023/707.

Kemiske blandinger, der indeholder 0,1% eller mere af et stof, der virker hormonforstyrrende hos mennesker (fareklasse ED HH) skal deklareres i sikkerhedsdatabladenes punkt 2.3 og 11.2, og vil være tildelt en af følgende:

Hormonforstyrrende hos mennesker, kategori 1 eller 2

EUH380 Kan forårsage hormonforstyrrelse hos mennesker.

EUH381 Mistænkt for at forårsage hormonforstyrrelse hos mennesker.

Processen for at få stoffer klassificeret iht. de nye hormonforstyrrende fareklasser med tilhørende EUH-sætninger fordrer dog, at stofferne testes under REACH og efterfølgende klassificeres af registranterne.

Dette må forventes at være et årelangt forløb.

Indtil da, må det derfor anbefales at tjekke de officielle lister over stoffer, der er erkendt hormonforstyrrende eller mistænkes herfor: https://edlists.org/the-ed-lists. Siden med de hormonforstyrrende stoffer rummer 3 lister, og er udstyret med en let tilgængelig søgefunktion samt en tydelig angivelse af om stoffet er hormonforstyrrende for mennesker, i det ydre miljø eller begge dele.

Det skal bemærkes at hormonforstyrrende egenskaber desuden er udvalgt som et af de SVHC-kriterier, der medfører at et stof kan blive optaget på EU’s Kandidatliste over særlig problematiske stoffer.

• Bekæmpelsesmidler (kemiske)

Kemiske bekæmpelsesmidler, der bruges i landbrug og gartneri, kan udgøre en fare for graviditeten. Gravide må derfor ikke blande eller udbringe bekæmpelsesmidler eller rengøre sprøjteudstyr. De må ikke opholde sig i væksthuse, hvor der udbringes bekæmpelsesmidler.

• Anæstesigasser (f.eks. halothan og lattergas)

Anæstesigasser mistænkes for at kunne udgøre en fare for gravide.

Brug af anæstesigasser i lukkede systemer udgør ikke en risiko for gravide, hvis de almindelige foranstaltninger overholdes, og hvis der ikke sker udslip. Som generel regel betragtes risikoen for fosteret som ubetydelig, hvis luftkoncentrationen af anæstesigasser er lavere end 1/10 af grænseværdien.

• Bly og blyforbindelser (agenser og arbejdsforhold, der kan udgøre en særlig risiko for ammende)

Tungmetallet bly og blyforbindelser er skadelige for fostre også ved udsættelse for lave koncentrationer. Man kan måle indholdet af bly i blodet og på den måde undersøge, om et arbejde med bly og blyforbindelser indebærer risiko for, at det optages i kroppen. Koncentrationen af bly i blodet hos de gravide må ikke være større end hos kvinder, der ikke arbejder med bly.

Du kan bl.a. spotte tilstedeværelsen af bly via visse EUH-sætninger:

EUH 201 Indeholder bly. Må ikke anvendes på genstande, som børn vil kunne tygge eller sutte på.

EUH 201A Advarsel! Indeholder bly.

Gravide bør ikke udføre arbejde, hvor der kan være en risiko for blypåvirkning. Ved planlægning af graviditet kan det anbefales både mænd og kvinder at søge flytning til blyfrit arbejde.

Man kan læse mere om arbejde med bly i AT-vejledning om risiko for påvirkning af metallisk bly og dets ionforbindelser. https://at.dk/regler/at-vejledninger/metallisk-bly-blyforbindelser-c-0-8/

• Kviksølv og kviksølvforbindelser

Tungmetallet kviksølv og kviksølvforbindelser anses for skadende for fostre også ved lave koncentrationer. De gravide skal derfor kunne arbejde uden, at de optager kviksølv i kroppen. Det kan man fx undersøge ved at måle kviksølv i blodet eller urinen. Koncentrationen af kviksølv i blodet hos de gravide må ikke være større end hos kvinder, der ikke arbejder med kviksølv.

• Cytostatika og andre lægemidler (Mitosehæmmende lægemidler og visse antibiotika)

Arbejdstilsynet henviser til www.medicin.dk mht. hvilke lægemidler, der ikke må gives til gravide, da de er skadelige for fostre. Om arbejdet reelt indebærer en risiko for gravide afhænger af, i hvor stort omfang den gravide udsættes for stoffet, og om der er risiko for at optage det under arbejdet.

Man skal være opmærksom på, at lægemidler ikke er mærket efter CLP-forordningen, men er klassificeret efter lovgivningen på medicinalområdet.

• Kvælende gasser (Carbonmonoxid, blåsyredampe mv., der kan medføre iltmangel)

Kvælende gasser anses for at udgøre en fare for den gravide og for fosteret, fordi et lavere indhold af ilt i blodet hos moderen kan medføre skader på fosteret.

For kulilte er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at fosterets blod har en betydelig stærkere binding til kulilte, end moderens blod har. Gravide, som har været udsat for kulilte, skal altid kontakte trykkammeret på Rigshospitalet eller Universitetshospitalet, Århus. Det gælder også, selv om mødrene ikke har symptomer på iltmangel.

• Kemiske agenser, som beviseligt medfører en farlig optagelse gennem huden herunder stoffer påført en særlig anmærkning H på Arbejdstilsynets grænseværdiliste, og stoffer/materialer, der på basis af dermale LD₅₀-dyreforsøg opfylder kriterierne for klassificering og derved kan tildeles en eller flere af følgende H-sætninger:

H310: Livsfarlig ved hudkontakt.

H311: Giftig ved hudkontakt.

H312: Farlig ved hudkontakt.

H370: Forårsager organskader ved hudkontakt.

H371: Kan forårsage organskader ved hudkontakt.

H372: Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt.

H373: Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt.

Når gravide arbejder med stoffer, der kan optages gennem huden, skal arbejdsgiveren konkret vurdere, om stofferne udgør en fare for fosteret. Der kan være stoffer, som trænger gennem huden, der ikke har anmærkning H i grænseværdilisten. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren er i tvivl, anbefaler Arbejdstilsynet, at man søger sagkyndigt råd.

• Påvirkninger, der specifikt kan udgøre en fare for amningen

For ammende medarbejder laves en tilsvarende risikovurdering, som for gravide, dog medtages også specifikt risikoen for stoffer, der efter optagelse i en ammende medarbejders krop udskilles via modermælken og udgør en risiko for det ammede barn. Stoffer og materialer, der er klassificeret og mærket H362, koncentreres i modermælken og kan skade børn i ammeperioden:

Lact.

H362: Kan skade børn, der ammes.

Andre påvirkninger kan udgøre en risiko via amningen, men risikoen afhænger af, hvor stor en dosis barnet udsættes for via modermælken. Der kan især ved arbejde med meget fedtopløselige farlige stoffer – som organisk kviksølv, organiske halogenerede opløsningsmidler og enkelte bekæmpelsesmidler – være behov for særlige foranstaltninger for at beskytte amningen. Behovet for foranstaltninger afhænger af barnets alder og af, hvor meget det bliver ammet.

Hvis vurderingen af den gravides arbejde med kemiske stoffer og materialer konkluderede, at der ikke var risiko for påvirkning af den gravide og fosteret, vil samme arbejdsforhold normalt ikke give problemer ved amningen og det ammede barn for kvinder, som stadig ammer efter ophør af barselsorloven.