Kemisk risikovurdering på arbejdspladsen

Instruktion og oplæring ved arbejde med kemikalier

De danske regler om arbejdsmiljø kræver, at medarbejdere skal være instrueret og oplært, så de kan udføre deres arbejde sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Når man skal arbejde med kemiske stoffer og blandinger (kemikalier), er der krav til, at arbejdspladsen foretager en kemisk risikovurdering og, at medarbejderne instrueres i sikker håndtering af kemikalierne.

Instruktionen skal tage afsæt i de konkrete forhold på arbejdspladsen, hvorledes kemikalierne anvendes, og viden om deres farer.

Formålet med oplæring og instruktion er bl.a., at ansatte skal kende de farer, der er forbundet med brugen af eller udsættelse for stoffer eller materialer.

Hvem har ansvaret?

Arbejdsgiveren skal sikre, at instruktionen foretages og er forstået af den ansatte.

Arbejdsgiveren skal løbende føre tilsyn med, at medarbejderne følger instruktionen og udfører arbejdet sikkert (spørger ind til, besigtiger og påpeger fejl/mangler).

Udgifter til oplæring og instruktion betales af arbejdsgiver.

Kurser

Brug for rådgivning?

Ønsker du at vide mere om kemisk risikovurdering?, eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej, er du altid velkommen til at tage fat i os

    Hvornår skal der instrueres?

    Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med:

    • Ansættelsen.
    • Forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne (nye kemikalier eller måder at bruge dem på).
    • Indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og indførelse af ny teknologi.
    • Ansatte, der kommer tilbage fra orlov eller længerevarende sygdom.

    Oplæring og instruktion skal ske i arbejdstiden (og evt. udgifter til instruktion betales af arbejdsgiveren).

    Alder og rutine er aldrig i sig selv tilstrækkelig grund til at undlade oplæring. Medarbejderne skal naturligvis altid have modtaget instruktion, inden arbejdet påbegyndes (og gentages jævnligt), så medarbejderne:

    • Ved hvordan arbejdet skal udføres (og trænes i det).
    • Kender til de farer og risici, der kan forekomme ved arbejde med kemikalier.
    • Er bekendt med hvilke sikkerhedsforholdsregler, der skal træffes (udsugning, personlige værnemidler mm.).
    • Ved hvordan man skal beskytte sig og agere i uheldssituationer (førstehjælp, spild, brand/eksplosion, utilsigtede hændelser (reaktioner med andre stoffer).
    • Har kendskab til virksomhedens beredskabsplaner og arbejdsinstrukser.

    Faglige kurser og lovpligtige (arbejdsmiljø )uddannelser, som fx epoxy-, kræft-, stilladsuddannelsen eller et svejsekursus, kan indgå som en del af den ansattes oplæring, men kan ikke i sig selv erstatte oplæring i forhold til den konkrete arbejdsfunktion i virksomheden, hvis der er behov for det.

    Arbejdsmiljøreglerne stiller ikke noget mindstekrav til oplæringens form eller varighed (instruktionen skal gøre den ansatte i stand til at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt).

    Oplæringen skal være tilpasset den konkrete arbejdsopgave, arbejdets art og den enkelte ansattes forudsætninger (uddannelsesbaggrund, teknisk forståelse, alder, rutine og sprog).

    Design uden navn (4)

    Nogle af disse informationer findes i de kemiske produkters sikkerhedsdatablade. Arbejdsgiver skal sikre, at de ansatte har adgang til sikkerhedsdatablade fra leverandører af de farlige stoffer og materialer, de arbejder med – og de skal være opdaterede! Arbejdsgiveren skal derfor sørge for at anskaffe sikkerhedsdatabladene fra leverandørerne, hvis de ikke er blevet tilsendt.

    Sikkerhedsdatabladene skal opbevares i 10 år.

    Oplæring og instruktion skal foretages både til dem, der arbejder med kemikalierne og til dem, der kan udsættes for kemikalierne!

    Instruktionen skal baseres på den kemiske risikovurdering og skal omfatte de farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen.

    Hvad skal instruktionen indeholde?

    Oplæring og instruktion skal mindst omfatte nedenstående 5 punkter:

    1. De farlige kemikalier, der findes på arbejdspladsen (herunder stofferne eller materialernes navn, faremærkning, risici ved arbejde med og udsættelse for dem, relevante grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og andre anvisninger).
    2. Hvordan kemikalierne håndteres, bruges og opbevares sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (herunder evt. anvendelsesbegrænsninger).
    3. Korrekt brug af sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet (herunder værnemidler og disses placering på arbejdspladsen).
    4. Sikkerhedsforanstaltninger ved uheld, f.eks. brand, spild o.l.
    5. Bortskaffelse af kemikalier og værnemidler efter endt brug samt øvrig håndtering af affald (herunder særligt mærket affald).

    Specifikt for epoxyharpikser og isocyanatholdige materialer skal man under instruktionen omtale udhærdningstiden for de anvendte produkter, når disse består af flere komponenter, der blandes før brug og derfor skal udhærde.

    Hvordan skal der instrueres?

    Instruktionen er mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale, når:

    • Der arbejdes med eller er risiko for udsættelse for særligt farlige stoffer og materialer (inklusive mellemprodukter og affald) (f.eks. giftige, alvorlige langtidsvirkninger og allergi).
    • Der arbejdes med særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold (f.eks. processer, hvor der er risiko for brand og eksplosion).
    • Arbejdspladsvurderingens del om stoffer og materialer i øvrigt tilsiger det (f.eks. ved arbejde med mange farlige kemikalier, der kræver forskellige sikkerhedsforanstaltninger).
    • Der går et stykke tid imellem, at man bruger kemikaliet (f.eks. hvis man glemmer instruktionen).

    Skriftlig instruktionsmateriale skal udleveres til medarbejderne.

    Som led i den kemiske risikovurdering skal arbejdspladsen/virksomheden etablere en kemikalieliste. Denne liste kan – sammen med kortfattede instrukser – med fordel indeholde væsentlige dele af det skriftlige materiale.

    Det er IKKE et krav i lovgivningen, at man skal benytte såkaldte kemikaliestyringssystemer/software o.l.

    Medarbejderadgang til dokumenter (f.eks. sikkerhedsdatablade, kemikalielister og skriftligt instruktionsmateriale) kan løses på mange måder. Der er metodefrihed til at finde den løsning, der passer bedst ind i virksomhedens rutiner og kultur.

    Design uden navn (5)

    Dokumentation af instruktion

    Der er intet krav i lovgivningen til dokumentation af undervisning og mundtlig instruktion. Man kan dog overveje at dokumentere dette, f.eks. i kvalitetsstyringssystemet. Det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at det finder sted!! Dog er en medarbejders underskrift på et dokument om, at man har modtaget instruktion intet ”bevis” for, at instruktionen var tilstrækkelig. Det afgørende er, om medarbejderen har modtaget instruktionen og har forstået den!

    Det skal derfor sikres, at instruktøren formår at videregive sin viden, så medarbejderen, der skal modtage instruktionen, kan forstå den. Derfor er det væsentligt, at instruktionen (form og indhold) er målrettet målgruppen.

    Instruktionen varer normalt få timer, og foregår som regel på arbejdspladsen.

    Man kan med fordel supplere den arbejdspladsnære instruktion (foretaget af kollega, chef eller ved side-mandsoplæring) med et eksternt kursus, da det ofte tilfører troværdighed og virker motivationsskabende overfor medarbejdere, at en ekstern ”ekspert” bakker op om den sikre adfærd og med eksempler forklarer, hvorfor det har så stor betydning for sikkerhed og sundhed, at benytte de af virksomheden anviste sikkerhedsforanstaltninger.

    Altox afholder en række firma- og målgruppetilpassede kurser i bl.a. sikker håndtering af kemikalier, kemisk risikovurdering, affaldsmærkning og udarbejdelse af sikkerhedsdatablade.