Tekstiler har ikke deres egen produktlovgivning i EU, men er i stedet omfattet af en række forskellige krav fra andre lovgivninger.
REACH anvendelsesbegrænsninger
Der er en lang række anvendelsesbegrænsninger under REACH. For tekstiler er bl.a. følgende relevante:
- AZO-farver
- Flammehæmmere
- Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater
- Nikkel
- Ftalater
- PFAS, både de gældende delvise forbud og de kommende meget omfattende regler.
Derudover ses hyppigt krav fra kunder om formaldehyd og andre stoffer.
Børnetøj - Snore og bændler
Børnetøj skal overholde sikkerhedskravene i EN 14682. Her tester man snore og bændler for kvælningsrisiko og risiko ved fastklemning af dele af tøjet.
Tekstilmærkning med fibersammensætning
Alle tekstilprodukter skal mærkes med fibersammensætning efter Forordning 1007/2011. Der er regler for navngivning af fibermaterialerne og mærkningens udformning og placering.
Miljømærkning
Mange tekstilvarer kan mærkes med Svanen eller Blomsten, se vores side om Miljømærkning.
Eco-design
EU’s kommende Forordning om Eco-design forventes at udvikle krav til tekstiler som et af de første produktområder. I sin strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler fremlægger Kommissionen bl.a. planer om at fastsætte bindende krav til holdbarhed, genbrugelighed, reparationsmuligheder, fiber-til-fibergenanvendelighed og obligatorisk indhold af genanvendte fibre.
Altox følger udviklingen og kan hjælpe dig med at være forberedt, når de nye regler træder i kraft.
Altox kan hjælpe med at:
- danne et overblik over, hvilke krav der er relevante for netop dine produkter.
- vurdere den dokumentation, du modtager fra din leverandør.
- hjælpe med at afdække eventuelle mangler og foreslå test.
- strømline din indhentning af dokumentation.
Kontakt Altox, hvis du har brug for rådgivning omkring Kemi i tekstiler.
Rådgivning
Brug for rådgivning?
Ønsker du at vide mere om Tekstiler og kemi? Eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej, er du altid velkommen til at tage fat i os.