Kemisk risikovurdering af stoffer og materialer

Hvad er kemisk risikovurdering, og hvorfor er kemisk risikovurdering vigtig?

Der findes mange virksomheder i Danmark, hvor de ansatte arbejder med kemikalier i form af stoffer og materialer, der anses som værende farlige. Den kemiske risikovurdering (tidligere benævnt kemisk APV) er en vurdering af, om virksomhedens arbejdsprocesser er så effektive og sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde uden at pådrage sig helbredsskader – hverken på kort eller lang sigt.

Formålet med den kemiske risikovurdering er således at kortlægge, hvor og hvordan medarbejderne kan blive udsat for farlige kemikalier, så virksomheden kan fjerne eller forebygge risikoen.

Der skal derfor laves en vurdering af de arbejdsprocesser, hvor de ansatte anvender kemikalier, så de kan arbejde sikkert med kemikalierne. 

Det er desuden et krav, at de medarbejdere, der er i berøring med farlige kemikalier, modtager en effektiv oplæring og instruktion i sikker håndtering.

Hvorfor skal man lave en kemisk risikovurdering?

Den kemiske risikovurdering skal gennemføres som led i arbejdet med virksomhedens ”almindelige” arbejdspladsvurdering (APV). Den kemiske risikovurdering er på samme måde som den ”almindelige” APV en løbende proces, som virksomheden skal bruge til systematisk at få kortlagt og vurderet arbejdsmiljøet for de ansatte, der arbejder med eller kan blive udsat for farlige kemiske stoffer.

Det er ikke nødvendigt at gennemføre den særlige risikovurdering, hvis man vurderer, at arten og omfanget af udsættelsen fra stoffer og materialer er ubetydelig, og det derfor ikke er nødvendigt at lave forebyggende foranstaltninger.

Den kemiske risikovurdering danner grundlaget for arbejdsgiverens og arbejdsmiljøorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Indholdet i den kemiske risikovurdering

Den kemiske risikovurdering skal omhandle enhver risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed som følge af farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal inddrages i hele processen. I de virksomheder, hvor der ikke er krav om AMO, skal de ansatte deltage i arbejdet med risikovurdering på samme måde.

Risikoen for uheld og for at blive udsat for sundhedsfarlige påvirkninger afhænger af stoffernes og materialernes farlige egenskaber og af, hvordan arbejdet og udsættelsen foregår.

Overblikket over de anvendte kemikalier skal derfor etableres i en kemikalieliste.

Oplysninger i leverandørens sikkerhedsdatablad for farlige stoffer og materialer skal inddrages i risikovurderingen.

Der skal i risikovurderingen også tages højde for eventuelle risici for at blive udsat for farlige stoffer eller materialer ved reparationsarbejde eller vedligeholdelse i virksomheden. Dette dækker et bredt spektrum af aktiviteter lige fra:

  • rengøring 
  • gartner 
  • servicemedarbejderen, som tilkaldes når døren knirker
  • dem, der håndterer arbejdspladsens affald

Man skal foretage risikovurderingen, inden en ny aktivitet, der involverer farlige stoffer og materialer, bliver sat i gang.  

Den danske arbejdsmiljølovgivning

Hvordan kommer du i gang med kemisk risikovurdering?

Hvis I arbejder med farlige kemiske stoffer og materialer eller har arbejdsprocesser, hvor der udvikles farlige kemiske stoffer, som medarbejderne kan blive udsat for, skal I foretage en kemisk risikovurdering.

F.eks. er en maler, der udsættes for malingsprodukter, eller en rengøringsassistent, der vasker gulve med diverse rengøringsmidler omfattet af kravene, og det er ligeledes en automekaniker, der udsættes for udstødningsgasser på værkstedet.

 

Kravene til udarbejdelse af kemisk risikovurdering (kemisk APV) er reguleret af Arbejdstilsynet, som også har lavet en digital guide til, hvordan I som virksomhed gennemfører en kemisk risikovurdering: Sådan gennemfører I en kemisk risikovurdering.

Altox kan også rådgive dig i, hvordan du forbereder, udarbejder og efterlever din kemiske risikovurdering, samt instruerer dine medarbejdere.

Skiftet fra Arbejdspladsbrugsanvisninger til kemisk risikovurdering

Kravet til at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) blev ophævet i 2019, og kravene til kemisk risikovurdering samt instruktion af medarbejderne tog over. Er du i tvivl om, hvad en kemisk risikovurdering (kemisk APV) er, hvornår du har brug for den, eller hvordan du udarbejder den?

Så læs endelig videre og lad os hjælpe dig i gang. Vi har både kurser i emnet samt tilbyder specifik rådgivning til jeres virksomhed.

Reglerne om kemisk risikovurdering

Hvordan er reglerne udformet?

Reglerne om kemisk risikovurdering kommer fra Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).

Bekendtgørelsen gælder for al erhvervsmæssig arbejde med kemiske stoffer og materialer.

Det gælder både hvis medarbejderne direkte arbejder med kemiske stoffer og blandinger (f.eks. på laboratorier, produktion, serviceerhverv eller på skoler) og/eller hvis man udsættes for kemiske stoffer, der dannes i en arbejdsproces – f.eks. svejserøg, udstødningsgasser eller dampe fra gylletanke.

 

Hvem har ansvaret?

På lige fod med al anden arbejdsmiljølovgivning er det virksomhedens ledelse, der har ansvaret for, at reglerne om kemisk risikovurdering og instruktion af medarbejderne opfyldes og overholdes.

Ledelsen på virksomheden kan naturligvis udpege en eller flere fagpersoner (f.eks. i sikkerhedsorganisationen), til at varetage den konkrete opgave med at udarbejde kemisk risikovurdering og gennemføre løbende instruktion af medarbejdere (nye såvel som genopfriskning).

Hvordan laver man en kemisk risikovurdering?

Risikovurderingens punkter

Der er en række definerede punkter, som skal indgå i en kemisk risikovurdering. Dette er bestemt af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) og præciseret i Arbejdstilsynets guide.

I lovgivningen (indskrevet i § 6) er anført de 7 vurderingselementer, som man altid skal inddrage i selve den kemiske risikovurdering og tage stilling til for at kunne forebygge alle risici effektivt. Disse elementer udgør grundstenen i den kemiske risikovurdering.

Et andet vigtigt princip i reglerne om kemisk risikovurdering er, at man som virksomhed har en vis grad af metodefrihed, således at man kan udarbejde sin kemiske risikovurdering så den er tilpasset den branche man tilhører og den type medarbejdere og processer, der arbejdes med.

Denne metodefrihed betyder samtidig, at den meget uniforme og ensartede struktur, man tidligere havde ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger er blevet erstattet af en mindre ensartet måde at løse opgaven på i dag. Det er ikke «one size fits all». 

Dermed kan man heller ikke bare finde et fikst og færdigt værktøj til at udfylde, og så hokus pokus ligger der en kemisk risikovurdering klar. Men der er naturligvis hjælp at hente, og Altox står klar til at hjælpe jer videre i processen.

Kemikalielisten og god kemikaliestyring

Et af de helt centrale elementer i arbejdet med kemisk risikovurdering og instruktion af medarbejderne er selve kemikalielisten. Det er vigtigt løbende at have styr på kemikalierne og deres farer – og dette gøres bedst i en overskuelig kemikalieliste. Denne liste skal etableres for at samle vigtige informationer om de anvendte kemikalier (herunder navn på produkterne, leverandøren, mærkning, danske grænseværdier for indholdsstofferne o.l.).

Der er INTET krav i reglerne om, at man skal bruge særlige (ofte dyre) systemer, software o.l.

Kemikalierne kan grupperes i de processer, hvor de anvendes (dvs. hvor der er tale om sammenligneligt arbejde mht. risikohåndteringsforanstaltninger, f.eks. ventilationsforhold).

De ansatte SKAL have adgang til kemikalielisten og de tilhørende danske sikkerhedsdatablade for hvert kemikalie.

Alle kemikalier, der er omfattet af det danske FARLIGHEDSBEGREB skal inkluderes.

Farlighedsbegrebet er defineret i en anden dansk bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet: Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets vejledning beskriver i detaljer, hvilke farer, der er omfattet af det danske farlighedsbegreb.

Sikkerhedsdatablade (SDS)

SDS’erne er helt centrale for dit arbejdsmiljøarbejde. Heri finder du de fleste af de oplysninger, der skal indgå i den kemiske risikovurdering, f.eks. CLP-mærkning, kemiske indholdsstoffer og danske grænseværdier. Men også mange af de øvrige sikkerhedsforanstaltninger kan være nyttige i vurderingen på arbejdspladsen.

Du kan læse meget mere om sikkerhedsdatablade her.

Visse kemiske blandinger har ikke nødvendigvis et SDS (fordi det ikke kræves af lovgivningen). I de tilfælde må man indhente relevante oplysninger ad anden vej.

Til brug for den kemiske risikovurdering kan oplysninger om farlige indholdsstoffer:

  • i kosmetik findes i ingredienslisten, herunder indhold af farvestoffer, konserveringsmidler, parfumestoffer, persulfater, thioglycolater og acrylater
  • i lægemidler om det aktive stof findes i mærkningen og om eventuelle bivirkninger i indlægssedlen
  • i fødevarer findes i ingrediensliste med angivelse af stoffer eller produkter, der forårsager allergier eller intolerans
  • i foderstoffer findes i mærkningen med oplistning af eventuelle fodertilsætningsstoffer, herunder konserveringsmidler, farvestoffer og aromastoffer

Værktøjer

Hvordan kommer du i gang/planlægning

Arbejdstilsynet har udviklet et værktøj til kemisk risikovurdering, der kan hjælpe jer med at afdække risici i jeres arbejdsprocesser og munder ud i et udkast til en kemisk risikovurdering. Værktøjet understøtter p.t. to arbejdsprocesser: brug af rengøringsmidler samt svejsning og termisk skæring i metal.

Altox anbefaler deltagelse på vores kursus i kemisk risikovurdering forud for opstart af arbejdet, så I får projektet grebet rigtigt an fra starten, og ikke mindst bliver i stand til at vælge det rette værktøj til den opgave, I står overfor i netop jeres virksomhed.

Tilgængelige for medarbejderne

I skal foretage en risikovurdering for hver enkelt arbejdsproces, hvor der anvendes eller kan udvikles farlige kemiske stoffer. Risikovurderingen skal være skriftlig og tilgængelig for medarbejderne. Det samme gælder kemikalielisten og sikkerhedsdatabladene.

I afgør selv, hvordan I gør risikovurderingen tilgængelig for medarbejderne. Det er dog et krav, at den har en form og et indhold, som man kan tage udgangspunkt i ved oplæring og instruktion af de medarbejdere, som kan blive udsat for kemikalierne.

Uddannelse og instruktion af medarbejderne

De ansatte skal oplæres og instrueres i det arbejde, de forventes at udføre:

  • hvordan arbejdet skal udføres
  • hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal anvendes, og
  • hvordan f.eks. åndedrætsværn og handsker skal bruges, aftages efter brug, opbevares og rengøres korrekt

Oplæring og instruktion skal mindst omfatte de 5 punkter, som er beskrevet i §23 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).

Som udgangspunkt er instruktionen mundtlig!

Den mundtlige instruktion skal dog understøttes af skriftligt materiale i følgende tilfælde:

  • Når der arbejdes med eller sker udsættelse for særligt farlige kemikalier
  • Når der arbejdes med særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold
  • Når den kemiske risikovurdering tilsiger det

Man må gerne anvende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) som grundlag for oplæring og instruktion, hvis:

  • Dokumenterne er korrekte og opdaterede (f.eks. baseret på seneste version af sikkerhedsdatabladene, mærkning matcher etiket mm.)
  • APB’erne er baseret på den kemiske risikovurdering og de sikkerhedsforanstaltninger, der er fundet nødvendige i forbindelse med den kemiske risikovurdering

Opdatering og frekvens

Hvor ofte skal kemisk risikovurdering opdateres?

Risikovurderingen skal opdateres, når der sker ændringer i aktiviteterne eller andre forhold, som kan have betydning for det kemiske arbejdsmiljø - dog mindst hvert 3. år (ligesom ved den almindelige APV).

Ændringer i aktiviteter eller forhold kan f.eks. være, hvis virksomheden ændrer sammensætningen af kemikalier, ændrer arbejdsprocesserne eller indfører nye kemikalier. I givet fald skal der udarbejdes en ny kemisk risikovurdering (kemisk APV).

Hvor ofte skal der instrueres?

Instruktion gives FØR arbejdet påbegyndes og gentages jævnligt.

Væsentlige ændringer (farlighed eller nye aktiviteter, fx nyt arbejdsudstyr, teknologi eller arbejdsprocesser) medfører fornyet instruktion.

Oplæringen skal ske i arbejdstiden.

Man kan med fordel supplere medarbejdernes genopfriskning med eksterne kurser, f.eks. Altox’ kursus i sikker håndtering af kemikalier.

Dokumentation af at instruktion har fundet sted?

Der er i reglerne ikke indskrevet noget krav til dokumentation af undervisning og mundtlig instruktion. Man kan dog overveje at dokumentere, fx i kvalitetsstyringssystemet, hvis virksomheden har et sådant.

Det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at instruktionen finder sted!

Altox kan hjælpe dig i gang 

 

Altox tilbyder i forbindelse med udarbejdelsen af kemisk risikovurdering (kemisk APV) at:

  • indhente de fortrolige sammensætningsoplysninger hos producenten (ved hjælp af et indgående kendskab til reglerne og en god spørgeteknik er det næsten altid muligt for Altox at rekvirere de nødvendige oplysninger)
  • foretage en toksikologisk og økotoksikologisk vurdering af alle indholdsstofferne samt foretage klassificering og mærkning
  • vurdere hvilke farlige kemiske produkter, der findes på arbejdspladsen og lave en liste over dem (medarbejderne skal have adgang til kemikalielisten)
  • besøge virksomheden med det formål at vurdere arbejdsforholdene til den kemiske risikovurdering (kemisk APV)
  • udarbejde den kemiske risikovurdering (kemisk APV) – herunder beregning af risikoen efter gængse modeller herfor
  • rådgive om andre regler, der måtte have indflydelse på det enkelte kemikalie, herunder krav til uddannelse, sikker håndtering, opbevaring og affaldshåndtering
  • rådgive i hvordan man bruger eksponeringsscenarierne i praksis.

Er du i tvivl om den konkrete udarbejdelse af kemisk risikovurdering (kemisk APV) og instruktion, eller ønsker du at uddanne dig selv yderligere?

Altox tilbyder kurser i kemisk risikovurdering, der klæder dig på til at kunne håndtere Arbejdstilsynets nye regler.

Vi gennemgår de nye regler, går i dybden med de vigtige principper og elementerne i en kemisk risikovurdering samt kravene til instruktion af medarbejderne.

Du bliver i stand til at anvende dine eksponeringsscenarier til at regne på, hvornår brugen er sikker. Du lærer at inddrage de mange data i eksponeringsscenarierne til at foretage kemisk risikovurdering, herunder skalering og tilpasning til dine arbejdsforhold.

Kurset guider dig igennem principperne og giver praktiske eksempler, som du kan overføre til din arbejdsplads.

Tilmeld dig næste ledige kursus HER

 

Kursus

Kemisk risikovurdering

Bliv klædt på til at foretage en kemisk risikovurdering på din virksomhed

"En god og lærerig dag med god inspiration til, hvilke måder man kan gribe APV'er og risikovurderinger an."

"Godt kursus, der kom rundt om emnet. Gode underviser og undervisning, det var godt med praktiske opgaver"

"Lærerigt, velstruktureret og godt formidlet undervisning om kemisk risikovurdering. God øvelser og opgaver, så man fik "hand-on" erfaring med at arbejde med kemisk risikovurdering."

Rådgivning

Brug for rådgivning?

Ønsker du at vide mere om Kemisk risikovurdering af stoffer og materialer? Eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej, er du altid velkommen til at tage fat i os.