SCIP registrering (artikler)

SCIP registrering i ECHA databasen

EU har oprettet en database over alle artikler, der indeholder kandidatlistestoffer (også kendt som SVHC-stoffer) over 0,1%.

En artikel er et produkt, hvor den fysiske form er den væsentligste egenskab i modsætning til kemiske produkter, hvor indholdet er vigtigere. Møbler, emballage, værktøj og elektronik er eksempler på artikler. Kemiske produkter er ting som maling, lim, rengøringsmidler og laboratoriereagenser.

Databasen skal give større overblik over, hvor kandidatlistestoffer findes. Dette har flere fordele:

  • Virksomhederne vil blive motiveret til at reducere brugen af kandidatlistestoffer.
  • Forbrugerne kan fravælge produkter med stofferne.
  • Stofferne kan isoleres i affaldsindsamlingen, så de ikke forurener andet affald og forhindrer genanvendelse.
  • Myndighederne får bedre grundlag for at indføre hensigtsmæssig regulering.

 

Hvilke forpligtelser er der tale om?

Hvis din virksomhed producerer, samler, importerer eller distribuerer artikler, der indeholder stoffer på ECHA's kandidatliste i en koncentration på over 0,1 vægtprocent, skal I anmelde dem til SCIP-databasen.
Alle led i kæden skal registrere artikler der indeholder SVHC stoffer.

Virksomheder som udelukkende sælger varer fra EU-leverandører direkte til forbrugere, er dog undtaget anmeldepligt!

 

SCIP registrering

Leverandører af artikler skal indsende følgende oplysninger til ECHAs SCIP database:

  • Oplysninger, der gør det muligt at identificere artiklen.
  • Navn, koncentrationsinterval og angivelse af, hvor stoffet/stofferne på kandidatlisten findes i den pågældende artikel.
  • Andre oplysninger, der gør det muligt at anvende artiklen på en sikker måde Navnlig oplysninger der sikrer, at artiklen forvaltes korrekt, så snart den er blevet til affald.

 

Altox kan hjælpe dig gennem hele processen

Det betyder, at vi kan:

  • vurdere hvorvidt jeres virksomhed er omfattet af anmeldelsespligten, og om I evt. kan benytte jer af muligheden for forsimplet registrering af artikler, der videresælges uden modifikation.
  • hjælpe med at indhente og vurdere oplysninger fra jeres leverandører.
  • afgøre, hvilke artikler, der evt. skal anmeldes.
  • sætte et system op som samler næsten identiske artikler i fælles anmeldelser.
  • foretage SCIP-anmeldelserne på din virksomheds vegne.

Det gør SCIP processen nemmere for dig. Derudover er du sikker på, at der ikke er noget, der bliver overset.

Er der nogle af processerne, du selv ønsker at tage dig af, står Altox gerne til rådighed med rådgivning og vejledning på området.

Vi tilbyder også firmatilrettede kurser - både on site og online som webinar om SCIP registrering og SCIP databasen.

Vi kan være din løsning, når det gælder om at tage de rigtige sikkerhedsforanstaltninger.

Du kan læse mere om SCIP registrering på Miljøstyrelsens hjemmeside:

SCIP informationspligt

SCIP databasen

Rådgivning

Brug for rådgivning?

Ønsker du at vide mere om SCIP registrering (artikler)? Eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej, er du altid velkommen til at tage fat i os.