Læs om bl.a. grænseværdi-bekendtgørelsen, Isocyanatprodukter og Temadage

30 marts 2023

Tak fordi du åbnede Altox' nyhedsbrev.
I denne udgave opdaterer vi dig bla. på følgende:

  • Ændringer i grænseværdi-bekendtgørelsen
  • Er dit isocyanatprodukt omfattet af kravene i Danmark, Sverige eller EU?
  • Nyt direktiv om Green Claims
  • Så er det snart tid til Temadage!
  • Kurser forår 2023

Arbejdstilsynet har ændret i  Grænseværdi-bekendtgørelsen


Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer i arbejdsmiljøet fastsætter grænseværdierne for udsættelse for farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

En del byggematerialer er fremstillet af granit, ler, sand og kvartsmel og indeholder kvarts (krystallinsk siliciumdioxid). Nogle typer maling og spartelmasse indeholder ligeledes kvarts. 

Når man skærer eller sandblæser, opstår der støvpartikler, som ved indånding kan blive ført helt ned i de mindste dele af lungerne, og dette såkaldt respirable støv irriterer slimhinderne og bliver ophobet i lungerne, og kan udvikle sig til lungekræft.

Følgende nye grænseværdier fastsættes:
  • Der indføres en grænseværdi for ”respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid” på 0,1 mg/m3.
  • Grænseværdien for ”siliciumdioxidaerosol, respirabel” skærpes til 0,1 mg/m3.
  • Grænseværdien for ”Mineralsk støv indeholdende respirabel kvarts (gælder for støberier)” ophæves.
Ændringerne til bekendtgørelsen foreslås på baggrund af en tilpasning til den fælles EU’s grænseværdi for ”respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid”, som er fastsat i direktiv (EU) 2017/2398. Grænseværdien vil således dække alle krystallinske former af siliciumdioxid.

Den nye bekendtgørelse nr. 202 træder i kraft den 1. april 2023.

Har I brug for rådgivning i forbindelse med kemi og arbejdsmiljø, står Altox klar til at hjælpe jer. 


Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer

Er dit isocyanatprodukt omfattet af kravene i Danmark, Sverige eller EU?

Den 4. august 2020 offentliggjordes den europæiske begrænsning af diisocyanater under REACH, der typisk findes i uhærdede polyurethan (PU)-produkter,  som f.eks. klæbemidler, fugemasser og specifikke skumtyper.

Begrænsningen indeholder krav til mærkning og uddannelse forud for professionel brug af produkter, der indeholder > 0,1 % monomeriske diisocyanater. Uddannelsen bliver et krav24. august 2023 i hele EU og skulle fremgå af produktets emballage senest 24. februar 2022 (markedsført før denne dato er ikke omfattet af mærkningskravet).

I enkelte lande, f.eks. Danmark og Sverige, har der været krav om træning længe inden det ovennævnte nye EU-krav.

Her skal man være opmærksom på, at både kravet og hvilke isocyanater, som er omfattet, er anderledes.

I Danmark er det f.eks. ikke begrænset til diisocyanater, ligesom lovgivningen heller ikke kun vedrører monomer-indholdet.

Uddannelseskravet er heller ikke ens og foretages ved AMU-centre og ikke af de virksomheder, som sælger produkterne eller en europæisk brancheforening.

Omkring den 15. april 2023 udkommer både den danske bekendtgørelse, som tilretter vores danske lovgivning til minimumskravene (f.eks. hvert 5. år opdatering af uddannelse og krav om at kunne risikovurdere) i den europæiske, ligesom der vil komme meget mere information på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Er du i tvivl om kravene til dit isocyanatprodukt, så kan du kontakte Peter Waksman ([email protected] eller +45 50876033)

Læs om begrænsningen her: https://echa.europa.eu/documents/10162/503ac424-3bcb-137b-9247-09e41eb6dd5a
EU Kommissionen arbejder på et nyt direktiv om 'Green Claims'

EU Kommissionen har d. 22. marts fremlagt et konkret regelsæt: DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on substantiation and communication of explicit environmental claims (Green Claims Directive).

En undersøgelse, som EU-Kommissionen tidligere har lavet af 150 påstande fra produkter, viser, at 53% af de grønne tillægsord enten er uklare og misvisende eller overhovedet ikke kan dokumenteres. Det ønsker EU nu, at der laves om på, og derfor foreslår EU-Kommissionen i dag, at reglerne bliver skærpet. 

Der lægges derfor op til krav om tredjeparts-verificering af grønne påstande for at højne troværdigheden af markedsføringen. Det nye direktivforslag flugter i et vist omfang med de krav, der i dag stilles i Forbrugerombudsmandens vejledning om grøn markedsføring. Hvis forslaget vedtages, får reglerne dog endnu større vægt, da kravene dermed stilles i markedsføringsloven og ikke kun i den tilknyttede vejledning. 
Temadage 2023

Så er det snart tid til Temadage!


Vi glæder os til til at  se jer på vores årlige temadage, hvor I på én dag får overblik over, hvad der rører sig på kemikalieområdet. Her får I både indsigt i, hvad der er sket, og hvad der vil ske i den kommende tid. Temadagene er åbne for tilmelding. 

Sæt allerede nu X i kalenderen for Temadag 2023
Kurser forår 2023

Med et Altox kursus får du effektive værktøjer til at stå stærkt og udvikle dine personlige kompetencer.


Du er i målgruppen hvis du bl.a. arbejder-, eller vil arbejde med:
  • Regulatorisk kemi
  • Er interesseret i CLP-mærkning
  • Ønsker viden om sikkerhedsdatablade
  • Ansvar og forpligtigelser i forhold til REACH
  • Har brug for at kunne tildele affaldskoder
  • Er ansvarlig for, at produkter ikke indeholder ulovlig kemi - eks. som indkøber eller produktansvarlig.
  • Skal håndtere kemi i din hverdag.
Som kursist har du mulighed for at få ½ times kursus relevant gratis tlf. spørgetid hos underviseren.

Tilmeld dig et af vores forårskurser. 

CLP-mærkning af produkter og blandinger

GHS/CLP har betydning for alle som har med kemikalier at gøre. Hele leverandørkæden har ansvar for, at kemiske stoffer og blandinger er mærkede efter CLP-reglerne.

Mærkningen skal bl.a. sikre, at dine kolleger hurtigt kan se på et produkt, om det kan være farligt, hvilke farer der er tale om, og hvordan de skal håndtere produkterne forsvarligt.

På to dage vil emnerne bl.a. være:
✔ Gennemgang af principperne for klassificering og mærkning af stoffer og blandinger.
✔ Lær hvordan du regner de kemiske blandingers mærkning.
✔ Udvælgelse af sikkerhedssætninger (P-sætninger).
18.-19. april 2023 - Altox Skovlunde

Kurser i CLP - mærkning af produkter og blandinger senere på året.

 
Deltager profil:
Alle, der klassificerer og mærker stoffer og blandinger/produkter. Desuden alle der udarbejder sikkerhedsdatablade og laver kemiske risikovurderinger.
 

Kemisk Risikovurdering

Kravet til Arbejdspladsbrugsanvisninger er afskaffet – hvad gør vi nu?

På vores kursus i kemisk risikovurdering bliver du klædt på til at kunne håndtere Arbejdstilsynets nye regler, der tager over efter Arbejdspladsbrugsanvisningerne.

Vi gennemgår de nye regler, går mere i dybden med de vigtige principper og elementerne i en kemisk risikovurdering.

Dit udbytte af kurset

Du får kendskab til lovkravene vedrørende arbejdet med kemikalier på arbejdspladsen, herunder forståelse for principperne i kemisk risikovurdering, og bliver selv i stand til at foretage den.

Du får indblik i, hvordan medarbejdere kan oplæres og instrueres i sikker håndtering af kemikalier. Derudover gennemgås hvordan man læser og anvender eksponeringsscenarierne, så de kan indgå i risikovurderingen.

27. april 2023 - Nordsjællands Konferencecenter, Lillerød

Kurser i Kemisk risikovurdering senere på året.

 
Deltager profil:

Kurset er målrettet sikkerhedsledere samt miljø- og arbejdsmiljøansvarlige.

Selvvurdering af stoffer efter CLP

Her lærer du at klassificere/vurdere stoffer indenfor alle fareklasser i CLP på baggrund af testdata samt bruge/finde relevante litteraturkilder/databaser til klassificeringsarbejdet.
 
  • Tolkning af testresultater fra forsøg og litteratur
  • Introduktion og gennemgang af de mest anvendte kilder til klassificering, herunder ECHA, RTECS, EPA, etc.
  • Omsættelse af data til CLP-klassificering
  • Gennemgang af alle fareklasser (særligt human- og økotox.)
  • Supplere med data til den harmoniserede liste over farlige stoffer for at gøre klassificeringen heri komplet
  • Anmeldelse til ECHA´s Industriliste (CLP §39)
2.-3. maj 2023 - Altox Skovlunde

Kurser i Selvvurdering af stoffer efter CLP senere på året.

 
Deltager profil:

Alle, der klassificerer og mærker stoffer og blandinger (produkter). Desuden alle der udarbejder sikkerhedsdatablade. Typisk importører og producenter.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage

CLP - Opfølgning 

Trænger du til at få klassificeringsreglerne ifølge CLP for blandinger (produkter) genopfrisket?

På dette kursus får du støvet din viden af omkring alle CLP reglerne og regnet på alle farer.

Dit udbytte af kurset

TRÆNINGSDAG! – Få genopfrisket hvordan du skal klassificere blandinger inden for alle fareklasser i CLP med en overskuelig metodik – Tag den store lommeregner med.

9. maj 2023 - Altox Skovlunde

Kurser i CLP opfølgning senere på året.

 
Deltager profil:

Alle, der klassificerer og mærker blandinger (produkter). Desuden alle der udarbejder sikkerhedsdatablade og laver kemisk risikovurdering.
Det kræver CLP kendskab at deltage.

  • Affaldsmærkning
  • CLP-mærkning af blandinger/produkter
  • Kemisk risikovurdering
  • Kursus for indkøbere – kemiske krav til produkter
  • REACH - ansvar og forpligtigelser
  • Selvvurdering af stoffer efter CLP
  • CLP-opfølgning
  • Sikkerhedsdatablade (SDS)
  • Sikker håndtering af kemikalier
  • SCIP registrering
www.altox.dk
Tonsbakken 16-18 - 2740 Skovlunde
tlf. 38 34 77 98

Rådgivning

Brug for rådgivning?

Ønsker du at vide mere om kemisk risikovurdering? Eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej, er du altid velkommen til at tage fat i os.