Grænseværdier og sikkerhedsdatablad: Sådan bruger du dem korrekt i dit compliancearbejde

En grænseværdi for luft på arbejdspladsen er tallet, der afgør, hvor meget af et stof en medarbejder må udsættes for - som regel som et gennemsnit over en 8-timers arbejdsdag. For en del stoffer findes der desuden en korttidsgrænseværdi, der gælder ved eksponering på op til 15 minutter.

Grænseværdien er med andre ord den mængde, en medarbejder kan indånde i løbet af en normal arbejdsdag - eller ved korttidseksponering - uden at overskride den sundhedsgrænse, myndighederne har fastsat.

Hvor finder du grænseværdien i sikkerhedsdatabladet?

Du finder grænseværdien i punkt 8 i sikkerhedsdatabladet (SDS), lige ved siden af DNEL-værdien. De to tal ligner hinanden på papiret. Men de kommer fra hver sin verden - og det er en forskel, du bør have styr på i dit compliancearbejde.

Grænseværdi (OEL) eller DNEL - hvad er forskellen?

En DNEL (Derived No-Effect Level) er afledt af stoffets toksikologiske data og indgår i den kemikaliesikkerhedsvurdering, som er registreret under REACH.

En grænseværdi (OEL) fastsættes derimod af myndighederne gennem arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder, at værdien er juridisk bindende for dig som arbejdsgiver - ikke blot et vejledende referencetal.

Kort sagt: DNEL stammer fra kemikalielovgivningen og industriens egne data. Grænseværdien er et myndighedsfastsat, bindende krav fra arbejdsmiljølovgivningen.

Sådan er grænseværdier reguleret i EU

På EU-niveau fastsætter to direktiver rammerne:

• Direktivet om kemiske agenser (98/24/EF)
• Direktivet om kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (2004/37/EF)

Sammen understøtter de to direktiver systemet med vejledende grænseværdier, kendt som IOELV (Indicative Occupational Exposure Limit Values).

Her opstår ofte forvirringen: EU's værdier er ikke automatisk gældende lov i alle medlemslande. Hvert land skal selv implementere dem i sin nationale lovgivning, og det endelige tal kan derfor variere. Til gengæld må intet EU-land lempe en grænseværdi, der allerede er fastsat på EU-niveau.

Store forskelle mellem landenes grænseværdilister

I Danmark har Arbejdstilsynet gennem mange år ført en bindende liste over grænseværdier for stoffer og materialer - i dag samlet i egen bekendtgørelse. Andre lande har deres egne systemer:

• Tyskland: TRGS 900
• Frankrig: VLEP-tabeller
• Holland: grenswaarden-listen

Resultatet er, at samme stof med samme fareprofil ofte har flere forskellige grænseværdier, alt efter hvilket lands liste du slår op i.

Grænseværdier skal fremgå af sikkerhedsdatabladet

Grænseværdier skal gengives i sikkerhedsdatabladet for ethvert kemisk stof eller enhver kemisk blanding, der indeholder stoffer med fastsatte grænseværdier. Det er derfor, punkt 8 i SDS'et er så centralt i dit compliancearbejde - men det er også her, de fleste fejl opstår.

Undgå den mest almindelige faldgrube: forkert landeversion

Før du kopierer en grænseværdi fra et sikkerhedsdatablad ind i din kemiske risikovurdering, skal du kontrollere, hvilket land værdien er angivet for. I Danmark gælder kun de danske grænseværdier.

Pas derfor på generiske multi-language SDS'er, som ofte er genereret automatisk af SDS-systemer. En sprogversion af et sikkerhedsdatablad er ikke nødvendigvis den samme som en korrekt landeversion. Bruger du et SDS med forkert landeversion, risikerer du fejlagtigt at forholde dig til et andet lands krav - og overse de data, der reelt er relevante for din danske aktivitet.

Få styr på grænseværdier og SDS i praksis

Grænseværdier og DNEL er ikke det samme, og en korrekt landeversion af sikkerhedsdatabladet er afgørende for, at din kemiske risikovurdering holder. Er du i tvivl om, hvordan dine SDS'er og grænseværdier ser ud i praksis, kan Altox hjælpe dig med at få styr på compliancearbejdet.