EUDR-ændringer vedtaget: Ny dato, færre krav og undtagelser
Opdatering: Aftale om målrettet ændring af EUDR (december 2025)
Rådet og Europa-Parlamentet er den 4. december 2025 blevet enige om en målrettet ændring af EU's afskovningsforordning (EUDR). Aftalen betyder bl.a., at ikrafttrædelsen udskydes, kravene til due diligence justeres, og visse produkter helt undtages fra reglerne.
De vigtigste ændringer er:
- Ny frist for ikrafttrædelse:
Store og mellemstore virksomheder skal først overholde EUDR fra 30. december 2026, mens små virksomheder får yderligere seks måneders frist, altså til 30. juni 2027. - Fokus på første led i kæden:
Det bliver kun den første aktør i EU, der placerer et produkt på markedet, som skal gennemføre og indsende en due diligence-erklæring. Distributører og downstream-aktører bliver dermed undtaget. - Tryksager undtages fra forordningen:
Produkter med toldposition 49 – herunder bøger, aviser, magasiner, billeder og lignende tryksager – fjernes helt fra EUDR’s anvendelsesområde og er derfor ikke længere omfattet.
Aftalen skal stadig godkendes formelt af både Europa-Parlamentet og Rådet, før den kan offentliggøres i EU-Tidende og træde i kraft.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Forenkling af rapporteringskravene
For to grupper af virksomheder foreslås forenklinger af kravet om indsendelse af due diligence-erklæringer:
- Virksomheder sidst i leverandørkæden - Kommissionen foreslår at forpligtigelserne fortrinsvis skal ligge hos de virksomheder, som først placerer produkterne på EU-markedet, og kun i mindre grad hos f.eks. detailhandlere eller fremstillingsvirksomheder, som køber produkterne inde i EU.
- Mikrovirksomheder og små primære operatører fra lavrisikolande - disse virksomheder vil kunne blive helt undtaget krav til løbende indrapportering.
Europa-Parlamentet og Rådet foreslår stadig at udsætte implementeringen til 31. december 2026.
Den endelige tidsplan skal nu forhandles mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet.
Virksomheder må derfor følge afvente den endelige beslutning.
Hvorfor er EUDR vigtig?
EUDR anses for en af de mest ambitiøse EU-reguleringer inden for miljø og bæredygtighed. Når den er fuldt implementeret, kan den ændre globale forsyningskæder, sikre ansvarlig produktion og styrke Europas rolle i kampen mod afskovning og klimapåvirkning.
Hvad kan Altox hjælpe med?
Vil du have en konkret analyse af, hvordan EUDR påvirker netop din portefølje – og en plan for, hvordan I kan være klar – så tag fat i os.
Rådgivning
Brug for rådgivning?
Ønsker du at vide mere, er du altid velkommen til at tage fat i os. Vi hjælper dig gerne på vej.