Mikroplast: Definition, regler og hvad din virksomhed skal vide

Mikroplast er små plastpartikler, som ikke nedbrydes i naturen, og som EU siden 2023 har reguleret strengt i en lang række produkter. Reglerne rammer bredt: kosmetik, rengøringsmidler, gødning, kunstgræs og meget andet. For virksomheder, der producerer, importerer eller sælger produkter med kemiske ingredienser, er det derfor nødvendigt at kende definitionen, forbuddet og de undtagelser og overgangsperioder, der gælder.

Definition af mikroplast

Mikroplast er ikke ét bestemt stof, men en fællesbetegnelse for meget små, syntetiske plastpartikler. I EU's kemikalielovgivning bruges i stedet det mere præcise begreb "syntetiske polymermikropartikler" (SPM). Definitionen fremgår af REACH-forordningens bilag XVII, indgang 78, som blev indført ved Kommissionens forordning (EU) 2023/2055 af 25. september 2023.

Ifølge definitionen er der tale om mikroplast, når partiklerne:

• Er mindre end 5 mm i deres største dimension
• Består af organiske, syntetiske polymerer
• Er svært opløselige i vand (under 2 g/l)
• Er modstandsdygtige over for biologisk nedbrydning

Det afgørende for, om et stof falder under reglerne, er altså ikke navnet på produktet, men om partiklerne konkret opfylder alle disse fire kriterier. Det gælder både mikroplast, der sælges som en selvstændig handelsvare (fx som råvare til industrien), og mikroplast, der er bevidst tilsat andre produkter for at give en bestemt egenskab, konsistens, duft eller farve.

Mikroplast i fødekæden

Baggrunden for reglerne er, at mikroplast, når det først slippes ud i naturen, stort set ikke nedbrydes. Partiklerne spredes via spildevand, jord og luft, ender i vandmiljøet og optages af dyr og planter. Herfra kan mikroplast bevæge sig videre op gennem fødekæden, blandt andet via fisk og skaldyr, hvilket er en central del af bekymringen bag EU's regulering. Formålet med forordningen er netop at begrænse denne udledning ved kilden, altså i de produkter, hvor mikroplast bevidst er tilsat.

Hvilke produkter kan indeholde mikroplast?

Mikroplast bruges i mange forskellige produkttyper for at opnå en bestemt tekstur, konsistens eller funktion. Ifølge Miljøstyrelsen og EU-Kommissionen er der blandt andet tale om:

• Kosmetik, herunder ansigtsskrub, makeup, læbe- og negleprodukter
• Løst glimmer og glitter
• Rengøringsmidler, sæbe og skyllemidler
• Voks, polermidler og luftfriskere
• Visse gødningsstoffer, plantebeskyttelsesmidler og behandlede frø
• Biocider
• Visse medicinske udstyr omfattet af forordning (EU) 2017/745
• Granulat brugt som fyldmateriale i kunstgræsbaner (fx gummigranulat)
• Legetøj som slime, hvor der indgår glimmer eller små skumperler

Om et konkret produkt er omfattet, afhænger altid af den konkrete formulering og af, om mikroplasten reelt kan frigives til miljøet ved normal brug. Det er derfor nødvendigt at vurdere det enkelte produkt eller den enkelte stofblanding, og virksomheder bør efterspørge dokumentation fra deres leverandører, hvis de er i tvivl.

Hvor er mikroplast forbudt?

Forbuddet mod mikroplast trådte i kraft den 17. oktober 2023 i hele EU/EØS som en del af REACH-forordningen. Reglerne forbyder markedsføring af mikroplast, både som selvstændigt stof og bevidst tilsat i stofblandinger, hvis koncentrationen udgør 0,01 vægtprocent eller derover.
Bemærk at reglerne kun omfatter kemiske produkter. Deciderede genstande (kaldet “artikler”) hvor den fysiske form er vigtigere end den kemiske sammensætning, er ikke omfattet.

Forbuddet gælder allerede fuldt ud for:

• Løs glitter
• Kosmetik, hvor mikroplast bruges til at give en bestemt konsistens, duft eller farve, fx ansigtsskrub med microbeads

For en række andre anvendelser er forbuddet udskudt gennem overgangsperioder (se nedenfor), men princippet er det samme: fra det tidspunkt, hvor overgangsperioden udløber, må produkterne ikke længere markedsføres i EU, hvis de indeholder mikroplast over grænseværdien.

Danmark har derudover haft et nationalt forbud mod import og salg af visse kosmetiske afrensningsprodukter (rinse-off) med mikroplast siden 2021, som gjaldt, før EU-reglerne trådte i kraft.

Hvilke undtagelser er der?

Reglerne indeholder både en generel overgangsordning for eksisterende varelagre og en række specifikke overgangsperioder og undtagelser for bestemte produktgrupper.

Generel overgangsregel: Produkter, der allerede var markedsført i EU første gang før den 17. oktober 2023, er undtaget fra forbuddet. Det betyder, at butikker og distributører fortsat kan sælge ud af eksisterende lagre.

Overgangsperioder for specifikke anvendelser (regnet fra 17. oktober 2023):

Makeup-, læbe- og negleprodukter, der indeholder mikroplast, skal desuden mærkes med teksten "indeholder mikroplast" fra 17. oktober 2031.

Direkte undtagelser fra forbuddet:

• Mikroplast, der indgår i en fast matrix efter brug, som forhindrer partiklerne i at blive frigivet til miljøet
• Produkter, der er reguleret under anden EU-lovgivning, fx fødevarer, foder og lægemidler
• Industrielt anvendte produkter eller produkter, hvor mikroplast ikke udledes til miljøet ved brug, forudsat at producenten informerer om korrekt brug og bortskaffelse
• Genstande som defineret under REACH-forordningen, altså produkter hvor funktionen i højere grad bestemmes af form og design end af den kemiske sammensætning

Hvordan er mikroplast reguleret?

Det juridiske grundlag er Kommissionens forordning (EU) 2023/2055 af 25. september 2023, som ændrer bilag XVII til REACH-forordningen (EF nr. 1907/2006) og indfører mikroplast som indgang 78. Reglerne gælder direkte i alle EU-lande, herunder Danmark, uden behov for national implementering.

Ud over selve forbuddet indeholder reglerne en række informations- og rapporteringsforpligtelser:

• Leverandører af mikroplast eller produkter, der indeholder mikroplast, skal informere deres kunder om korrekt brug og bortskaffelse, så udledning til miljøet undgås
• Der skal oplyses om mængde eller koncentration af mikroplast samt hvilke polymerer der er tale om
• Producenter og industrielle downstreambrugere, der anvender mikroplast i granulat-, flage- eller pulverform som råvare, skal årligt indberette estimerede emissioner til ECHA
• Øvrige omfattede virksomheder skal ligeledes rapportere emissioner til ECHA, med en senere indberetningsfrist

EU-Kommissionen har desuden udgivet en uddybende vejledning ("explanatory guide"), der præciserer, hvordan de enkelte bestemmelser skal fortolkes, blandt andet i grænsetilfælde som glitter og festartikler.

Sådan undgår virksomheden problemer med mikroplast

For virksomheder, der handler med kemiske eller kemi-relaterede produkter, er det relevant at:

• Gennemgå produktsammensætninger og indhente dokumentation fra leverandører om, hvorvidt der indgår syntetiske polymermikropartikler
• Vurdere, om produktet falder under en af de fire kriterier for mikroplast, og om der findes en gældende overgangsperiode eller undtagelse
• Sikre korrekt mærkning, hvis produktet er omfattet af mærkningskravet
• Forberede intern dokumentation og eventuel rapportering til ECHA, hvis virksomheden producerer eller anvender mikroplast industrielt
• Holde sig opdateret, efterhånden som overgangsperioderne for de enkelte produktgrupper udløber

Opsummering

Mikroplast er i dag omfattet af et bredt EU-forbud, der gælder for både selvstændige stoffer og bevidst tilsat mikroplast i produkter som kosmetik, rengøringsmidler og kunstgræsbaner. Der findes en generel overgangsregel for eksisterende varelagre samt konkrete overgangsperioder på mellem 4 og 12 år for udvalgte anvendelser. Da reglerne afhænger af den konkrete produktsammensætning og anvendelse, kan det være en fordel at få en konkret vurdering af, om ens produkter er omfattet.

Er du i tvivl om, hvorvidt jeres produkter indeholder mikroplast, eller har I brug for hjælp til at vurdere jeres forpligtelser under REACH-forordningen? Kontakt Altox for en uforpligtende snak om jeres konkrete situation.