Kemiske krav til produkter: Det skal indkøbere vide, før varen kommer på hylden

Kemiske krav gælder ikke kun for kemikalier. Også møbler, tøj, legetøj, kosmetik og elartikler skal overholde regler om, hvilke stoffer de må indeholde, og hvilke oplysninger leverandøren skal give.

Som indkøber behøver du ikke kunne alle reglerne. Men du skal vide, hvilke spørgsmål du skal stille, og hvilke svar der er tilstrækkelige. Her får du overblik over de vigtigste regler, de seneste ændringer i 2026 og en tjekliste til dialogen med leverandøren.

Hvorfor gælder kemiske krav for alle slags produkter?

EU's kemikalielovgivning skelner mellem tre former, og det er en god idé at kende forskellen:

• Stof: et kemisk grundstof eller en kemisk forbindelse, fx formaldehyd.
• Blanding: to eller flere stoffer blandet sammen, fx maling, lim og rengøringsmidler.
• Artikel: en genstand, hvor form og design er vigtigere for funktionen end den kemiske sammensætning, fx en stol, en t-shirt eller en elkedel.

Kravene afhænger af, hvad I køber. For blandinger handler det især om etiket og sikkerhedsdatablad. For artikler handler det om begrænsninger for bestemte stoffer og om oplysningspligter, hvis produktet indeholder særligt problematiske stoffer.

Et produkt kan være omfattet af flere regelsæt på samme tid. Legesminke er et eksempel: Det er både legetøj og kosmetik og skal overholde begge regelsæt. Derudover skal langt de fleste produkter overholde kemikalieforordningen REACH.

Fire lag af krav

Det kan hjælpe at sortere kravene i lag. Det gør det lettere at se, hvad der er lov, og hvad der er aftalt.

Produktsikkerhed, som kemi også indgår i, er en del af et andet regelsæt: produktsikkerhedsforordningen (GPSR). Læs mere i Altox' kursus om GPSR.

REACH: Det, indkøbere oftest møder

REACH er EU's kemikalieforordning (forordning (EF) nr. 1907/2006). Tre dele rammer typisk indkøberen.

1. Begrænsninger: Stoffer, der ikke må være i produktet

Bilag XVII til REACH indeholder de stoffer, der er forbudt eller begrænset i produkter. Listen udvides løbende.

Et aktuelt eksempel er PFHxA, et fluorstof, der blandt andet er brugt til vand- og smudsafvisende behandling af tekstiler. Fra 10. oktober 2026 må disse produkter ikke indeholde PFHxA og dets salte i en koncentration på 25 ppb (mikrogram pr. kg) eller derover, og for beslægtede stoffer er grænsen 1.000 ppb samlet:

• tekstiler, læder og pelsværk i tøj og tilbehør til forbrugere
• fodtøj til forbrugere
• papir og pap til fødevarekontakt
• kemiske blandinger til forbrugere, fx imprægneringsmidler
• kosmetiske produkter

Andre tekstiler til forbrugere følger fra 10. oktober 2027. Produkter, der er bragt på markedet før skæringsdatoerne, er ikke omfattet. Husk, at import regnes som at bringe et produkt på markedet.

2. Stoffer på kandidatlisten (SVHC)

SVHC står for substances of very high concern, altså stoffer, der giver anledning til særligt store betænkeligheder. Det kan fx være stoffer, der er kræftfremkaldende, skader forplantningsevnen eller er meget svært nedbrydelige i miljøet. Kandidatlisten er ECHA's liste over sådanne stoffer og opdateres typisk to gange om året, i januar og juni. Efter opdateringen i februar 2026 var der 253 poster på listen, og nogle poster dækker grupper af stoffer.

Kandidatlisten er ikke et forbud. Men hvis en artikel indeholder et kandidatlistestof i en koncentration over 0,1 vægtprocent, skal leverandøren give sine erhvervsmæssige kunder oplysninger, så produktet kan bruges sikkert. Forbrugere kan bede om samme oplysninger, og leverandøren skal svare gratis inden for 45 dage.

Det betyder to ting i praksis: I skal kunne få oplysningen fra jeres leverandør, og I skal selv kunne give den videre til jeres kunder. Læs mere om REACH og artikler.

3. SCIP-databasen

Siden 2021 skal leverandører af artikler, der indeholder mere end 0,1 vægtprocent af et kandidatlistestof, indberette oplysninger til ECHA's SCIP-database. Hvem der skal indberette, afhænger af rollen i leverandørkæden. Spørg derfor leverandøren, om produktet er indberettet. Læs mere om SCIP-registrering.

Aktuelle ændringer i 2026

PFAS i tøj og fodtøj i Danmark

PFAS er en stor gruppe fluorholdige stoffer, som nedbrydes meget langsomt i naturen. Fra 1. juli 2026 er det i Danmark forbudt at importere og sælge tøj og fodtøj til forbrugere samt visse imprægneringsmidler, hvis de indeholder PFAS. Forbuddet følger af bekendtgørelse nr. 464 af 2. maj 2025.

Grænsen er 50 mg fluor pr. kg, og den gælder for hver enkelt komponent i produktet. Lager, der allerede var importeret, må sælges til og med 31. december 2026. Der er undtagelser, fx for værnemidler, hvor PFAS har en sikkerhedsfunktion. Overtrædelser kan medføre strafansvar.

Ny EU-forordning om legetøj

Forordning (EU) 2025/2509 om legetøjs sikkerhed er trådt i kraft 1. januar 2026 og erstatter legetøjsdirektivet. Den gælder fuldt ud fra 1. august 2030, og i overgangsperioden kan virksomheder dokumentere overholdelse efter enten forordningen eller direktivet.

Forordningen forbyder bevidst brug af PFAS i legetøj og skærper reglerne for bisphenoler og andre stoffer. Den erstatter desuden EU-overensstemmelseserklæringen med et digitalt produktpas. Køber I legetøj, bør I allerede nu spørge leverandøren, hvordan de forbereder sig. Læs mere om legetøj og CE-mærkning.

Blandinger: Sådan læser du etiketten

Kemiske blandinger, som rengøringsmidler, lim og maling, skal mærkes efter CLP-forordningen, hvis de er farlige. En korrekt etiket indeholder blandt andet:

• produktets navn eller identifikator
• leverandørens navn, adresse og telefonnummer
• faresymboler (piktogrammer) og signalord
• faresætninger og sikkerhedssætninger

Farlige blandinger skal desuden ledsages af et sikkerhedsdatablad til professionelle brugere. Mangler etiketten oplysninger, eller kan du ikke se, hvem leverandøren er, er det et tegn på, at produktet ikke bør markedsføres uden nærmere undersøgelse. Læs mere om CLP-mærkning og sikkerhedsdatablade.

Hvad kan I spørge leverandøren om?

Brug disse spørgsmål som udgangspunkt, når I vurderer et produkt eller en ny leverandør:

• Hvilken lovgivning er produktet omfattet af, og hvordan dokumenteres det?
• Hvem er fabrikant og importør i EU, og hvordan kontakter vi dem?
• Indeholder produktet stoffer fra kandidatlisten over 0,1 vægtprocent? Hvilke, og gælder oplysningen for hver enkelt del af produktet?
• Er produktet indberettet til SCIP, hvis det er relevant?
• Overholder produktet begrænsningerne i REACH bilag XVII og de danske PFAS-regler, når produktet er tøj eller fodtøj?
• Findes der testrapporter? Hvilke stoffer og metoder dækker de, hvornår er de lavet, og er det netop vores vare, der er testet?
• Hvordan bliver vi orienteret, når produktet eller reglerne ændrer sig?

Test, dokumentation og kundekrav

Reglerne kræver ikke altid test som sådan, men virksomheden skal kunne stå inde for, at produktet overholder reglerne. Test er ofte den mest direkte dokumentation. Vær opmærksom på, at en testrapport kun er brugbar, hvis den svarer til jeres produkt og til de aktuelle krav. De danske PFAS-regler måler for eksempel samlet fluor, mens EU's PFHxA-begrænsning gælder bestemte stoffer. En rapport for det ene dækker derfor ikke nødvendigvis det andet.

Skeln også mellem lovkrav, standarder og kundekrav. Lovkrav skal altid overholdes. Standarder er frivillige, men kan bruges til at dokumentere sikkerhed. Kundekrav og miljømærker gælder, fordi I har aftalt dem, og de kan være strengere end loven. De erstatter dog ikke lovkravene.

Hvad kan der ske, hvis reglerne ikke overholdes?

Myndighederne kan føre kontrol med produkter på markedet, og et produkt, der ikke overholder reglerne, kan blive trukket tilbage. Det koster penge, tid og omdømme, og i grove tilfælde kan det få strafferetlige konsekvenser. Det er billigere at stille spørgsmålene, før varen er købt.

Læs mere om indkøbers rolle og ansvar i Altox' rådgivning om kemikrav til produkter.

Opsummering

• Kemiske krav gælder for næsten alle produkter, ikke kun for kemikalier.
• Skeln mellem stof, blanding og artikel. Det afgør, hvilke krav der gælder.
• REACH stiller krav om begrænsninger, oplysninger om kandidatlistestoffer og SCIP-indberetning.
• I 2026 er der nye regler for PFAS i tøj og fodtøj samt for legetøj.
• Stil de rigtige spørgsmål til leverandøren, og bed om dokumentation, der passer til netop jeres produkt.

Lær at navigere i kravene

Altox afholder kurset Produktsikkerhed, kemiske krav til produkter, som er målrettet indkøbere. Næste hold er 13. april 2027 i Skovlunde. Kurset er på én dag, kræver ingen særlige forudsætninger og koster 5.350 kr. pr. deltager ekskl. moms. Prisen inkluderer kursusbevis, forplejning og en halv times telefonkonsultation efter kurset. Du får blandt andet et skema for hver lovgivning, så du kan se, hvilke krav der gælder for dine produkter. Se kursusbeskrivelsen eller kontakt os, hvis I har brug for rådgivning om en konkret produktsag.