Kemisk risikovurdering: De 7 vurderingselementer og STOP-princippet

AI-genereret

Arbejder en virksomhed med kemiske produkter, eller har den processer, der danner eller frigiver kemiske stoffer, er det ikke nok at samle sikkerhedsdatablade i en mappe. Virksomheden skal lave en lovpligtig kemisk risikovurdering, ofte omtalt som kemisk APV. Den er en del af virksomhedens samlede arbejdspladsvurdering (APV).

Vurderingen skal være proces- og arbejdspladsspecifik. Den skal tage udgangspunkt i de faktiske fysiske rammer, de konkrete medarbejdergrupper og den måde, kemikalierne håndteres på i den daglige drift.

Reglerne står i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026. Findes der farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal arbejdspladsvurderingen indeholde syv vurderingselementer.

De 7 vurderingselementer i kemisk risikovurdering

De syv elementer er fundamentet for at afdække risici og vælge de rette forebyggende tiltag. Resultatet af vurderingen skal være skriftlig og have en form, så det kan bruges ved planlægning af arbejdet samt ved oplæring og instruktion af medarbejderne.

1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber

Virksomheden skal kortlægge de iboende sundheds- og sikkerhedsfarer ved råvarer, hjælpestoffer og stoffer, der dannes i processen. Det omfatter akutte effekter som ætsning, hudirritation og akut toksicitet samt langtidsvirkninger såsom kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske eller mutagene egenskaber og allergi. Hvor kemien opstår i processen, fx svejserøg eller støv, findes der ikke et sikkerhedsdatablad, men farerne skal vurderes alligevel.

Eksempel: Ved blanding af tokomponente polyurethansystemer skal der tages højde for isocyanaters sensibiliserende og astmafremkaldende egenskaber. Ved afrensning af metaldele med affedtningsmidler skal du vurdere risikoen for affedtning af huden og optagelse gennem huden.

2. Graden, typen og varigheden af udsættelsen

Risikoen afhænger af, hvor meget kemi medarbejderen udsættes for, ad hvilke veje og hvor længe. Eksponeringsveje er indånding af gasser, dampe, aerosoler eller støv, hudkontakt, stænk i øjnene og utilsigtet indtagelse, fx hvis hænderne ikke vaskes før spisning.

Eksempel: Ved sprøjtepåføring af maling eller lim er aerosolkoncentrationen i indåndingszonen markant højere end ved påføring med pensel eller rulle i en kortvarig montageproces på 15 minutter.

3. Omstændighederne ved arbejdet, herunder mængden

Arbejdsstedets indretning og arbejdsmetoden har stor betydning for eksponeringen. Det gælder fx om produktet bruges koncentreret eller fortyndet, forhøjet temperatur og tryk, mekanisk bearbejdning, lokalets størrelse og udluftning. Udsættelsen kan også ske ved forberedelsen af arbejdet, fx ved fortynding af maling, og efter arbejdet er afsluttet, fx hvis gasser damper af under hærdning. Husk også kolleger, der kan blive udsat for slibestøv eller svejserøg fra andres arbejde.

Eksempel: Svejsning i rustfrit stål i en snæver tank eller et lukket rørsystem giver en kraftig ophobning af svejserøg, herunder hexavalent krom og nikkel. Det er langt farligere end samme opgave ved en fast arbejdsstation med korrekt dimensioneret punktudsug.

4. Effektiviteten af de forebyggende foranstaltninger

Virksomheden skal vurdere, om de tekniske og organisatoriske tiltag rent faktisk virker i driften. Det er ikke nok, at et anlæg er installeret. Det skal også vedligeholdes, kontrolleres og bruges korrekt.

Eksempel: Ved filterskift på et industrianlæg skal du efterprøve, om procesventilationen fastholder den nødvendige lufthastighed ved sugetragten, og om undertrykket i anlægget forhindrer udslip til operatørens åndedrætszone, når procesrør adskilles.

5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser

Er der gennemført helbredsundersøgelser af virksomhedens egne medarbejdere, eller findes der alment kendte arbejdsmiljøundersøgelser på området, skal den viden inddrages i vurderingen.

Eksempel: Rapporterer operatører, der afrenser forme med organiske opløsningsmidler, om tilbagevendende eksem, svie i øjnene eller hovedpine ved skiftets afslutning, er det et klart signal om, at foranstaltningerne er utilstrækkelige, også selvom grænseværdierne er overholdt.

6. Arbejdstilsynets grænseværdier

Grænseværdierne står i bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet, i dag bekendtgørelse nr. 613 af 2026. En grænseværdi angiver som regel den højeste tilladte gennemsnitlige koncentration i indåndingsluften over en 8-timers arbejdsdag. Virksomheden skal undersøge, om der er grænseværdier for de stoffer, der bruges eller dannes, og vurdere, om foranstaltningerne sikrer, at de ikke overskrides. Er man i tvivl, skal der foretages målinger.

En grænseværdi er ikke udtryk for en acceptabel udsættelse. Uanset om grænseværdien er overholdt, skal virksomheden nedbringe udsættelsen så meget, som det er rimeligt under hensyn til den tekniske udvikling. Er medarbejderne udsat for flere stoffer samtidigt, skal risikoen vurderes samlet.

Eksempel: Ved svejsning i sort stål eller aluminium skal koncentrationen af svejserøg, og hvor det er relevant ozon, sammenholdes med de gældende grænseværdier. Ved solventbaseret maling eller lim skal der tages højde for den samlede påvirkning, hvis medarbejderen udsættes for flere opløsningsmidler samtidigt.

7. Leverandørens oplysninger om sikkerhed og sundhed

Virksomheden skal indhente sikkerhedsdatablade for alle kemiske produkter, også dem hvor etiketten blot angiver, at databladet kan rekvireres. Er produktet brugt på en måde, som sikkerhedsdatabladet ikke dækker, skal virksomheden indhente yderligere oplysninger fra leverandøren eller andre let tilgængelige kilder. Kemikalielisten og sikkerhedsdatabladene skal findes skriftligt, og medarbejderne skal have adgang til dem.

Eksempel: Ved indkøb af et nyt industrielt bindemiddel skal du gennemgå leverandørens oplysninger om handskematerialer (gennembrudstider), egnede filtertyper og affaldsforhold og sikre, at interne procedurer passer til anvisningerne.

Sikkerhedsdatabladet er ikke en risikovurdering

Der opstår ofte uklarhed om forholdet mellem sikkerhedsdatabladet, substitution, instruktion og kontrolmålinger. Sikkerhedsdatabladet udgør kun leverandørens oplysninger (element 7) og er et vigtigt udgangspunkt, men det er ikke i sig selv en risikovurdering. Overvejelser om substitution, skriftlig instruktion og eventuelle målinger er derimod en del af den forebyggelse og opfølgning, der udspringer af vurderingen af de syv elementer.

Du kan læse mere om de formelle krav i Arbejdstilsynets vejledning om kemisk risikovurdering.

STOP-princippet i praksis

Når de syv elementer har vist, hvor og hvordan risici opstår, skal virksomheden vælge forebyggende foranstaltninger efter STOP-princippet. Princippet sikrer, at problemet angribes ved kilden og ikke blot overlades til den enkelte medarbejder. Rækkefølgen er afgørende: Virksomheden skal altid vælge beskyttelse, der fjerner risikoen, frem for beskyttelse, der kun begrænser den.

S: Substitution (erstatning)

Første prioritet er at fjerne faren. Virksomheden skal undersøge, om et farligt stof, materiale eller en proces kan erstattes med et mindre farligt alternativ.

Eksempel: En maskinfabrik erstatter et kloreret eller aromatisk koldaffedtningsmiddel til manuel afrensning med et vandbaseret affedtningsmiddel uden flygtige organiske forbindelser (VOC).

T: Tekniske foranstaltninger

Kan substitution ikke lade sig gøre, skal udsættelsen begrænses med tekniske løsninger, der adskiller forureningen fra operatøren, fx effektivt procesudsug eller et lukket, automatiseret anlæg.

Eksempel: Der etableres punktudsug med tilstrækkelig indfangningshastighed ved kilden, eller blanding af støvende additiver flyttes til et lukket procesanlæg med filter.

O: Organisatoriske foranstaltninger

Kan tekniske løsninger ikke fjerne risikoen helt, skal arbejdet tilrettelægges, så færre medarbejdere udsættes, og udsættelsen varer kortere. Det kan også ske ved at adskille arbejdsområder eller ændre arbejdsgange.

Eksempel: Rutinemæssig sprøjtepåføring flyttes til en afspærret sprøjtekabine, så montører og vedligeholdelsesfolk på værkstedsgulvet ikke udsættes for aerosoler og dampe.

P: Personlige værnemidler

Værnemidler som åndedrætsværn, beskyttelseshandsker, beskyttelsesdragter og beskyttelsesbriller er sidste trin. De skal bruges, når risikoen ikke kan begrænses tilstrækkeligt på anden måde, og kan fungere som midlertidig beskyttelse, mens et problem løses.

Eksempel: Operatøren bærer trykluftforsynet åndedrætsværn og butylgummi-handsker under akut rengøring af en reaktorbeholder, hvor procesventilationen er afbrudt under servicering.

Har virksomheden stoffer og materialer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, gælder der skærpede krav i CMR-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 582 af 2026).

Dokumentation, oplæring og opdatering

Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig. Den må ikke blive et passivt dokument i et arkivskab, men skal være udgangspunktet, når virksomheden planlægger og tilrettelægger arbejdet, oplærer og instruerer medarbejderne og fører tilsyn.

• Mundtlig og skriftlig instruktion: Instruktionen foregår som udgangspunkt mundtligt, fx på tavlemøder, ved runderinger eller opstart af nye processer. Kan medarbejderne blive udsat for særligt farlige kemiske stoffer, fx stoffer, der kan give kræft, skal den mundtlige instruktion understøttes af skriftligt materiale. Den kemiske risikovurdering kan også afgøre, at der er behov for det i andre tilfælde.
• Opdatering ved ændringer: Vurderingen skal opdateres ved væsentlige ændringer i arbejdet, fx når der tages nye produkter i brug, eller arbejdsprocesser ændres. Oplæring og instruktion skal gentages ved væsentlige ændringer.
• Mindst hvert tredje år: Den kemiske risikovurdering er en del af APV'en og skal som minimum revideres hvert 3. år.
• Handlingsplan: De fleste arbejdsmiljøproblemer skal løses straks. Er det ikke muligt, fx fordi et ventilationsanlæg skal installeres, skal problemet beskrives i APV'ens handlingsplan med løsning og tidsfrist, og medarbejderne skal imens have midlertidig beskyttelse.

Ønsker virksomheden en grundig gennemgang af metoderne til praktisk kortlægning og dokumentation, tilbyder Altox kursus i kemisk risikovurdering. Vi hjælper også med kemisk risikovurdering og instruktion direkte hos virksomheden.

Når nye kemikalier skal købes ind

En medarbejder mangler et rensemiddel og bestiller det hurtigt online. En leverandør anbefaler et nyt produkt, og det bliver taget i brug med det samme. Ingen af delene virker nødvendigvis problematiske – men pludselig står virksomheden med et kemisk produkt, som ingen har vurderet, registreret eller instrueret medarbejderne i at bruge.

Det er en klassisk udfordring, typisk i mindre virksomheder, hvor der ofte er kort vej fra behov til handling. Hvis godkendelsesprocessen er uklar eller besværlig, finder medarbejderne naturligt den hurtigste vej. Derfor er problemet sjældent kun selve købet. Det handler i høj grad om, hvor nemt virksomheden har gjort det at gøre det rigtige.

Hvad kan gå galt?

Et nyt produkt kan se ud til at være næsten identisk med det gamle, men selv små forskelle kan have betydning. Produktet kan eksempelvis:

• have en anden mærkning
• kræve brug af andre personlige værnemidler
• indeholde stoffer, virksomheden ønsker at udfase
• stille andre krav til ventilation eller udsugning
• kræve en anden instruktion
• ændre den eksisterende risikovurdering

Det betyder, at "det er næsten det samme produkt" ikke nødvendigvis er en tilstrækkelig vurdering.

Den lille omvej bliver hurtigt permanent

Et produkt bliver måske købt ind som en midlertidig løsning, men hvis det fungerer godt, bliver det ofte stående. Det bliver genbestilt, nye medarbejdere begynder at bruge det, og efter noget tid opfatter alle det som et “godkendt” produkt. Problemet er, at den midlertidige løsning måske aldrig kom ind i:

• kemikalielisten
• risikovurderingen
• instruktionen
• substitutionsarbejdet
• virksomhedens samlede overblik

Det er sådan små omveje kan udvikle sig til blinde vinkler i kemikaliestyringen.

Gør det tydeligt, hvem der må købe hvad

Virksomheden behøver ikke nødvendigvis centralisere alle indkøb, men det bør være klart:

• Hvem må købe nye kemiske produkter?
• Hvem skal godkende dem?
• Hvornår skal arbejdsmiljøorganisationen involveres?
• Hvad gør man, hvis der akut er behov for et alternativ?
• Hvordan bliver nye produkter registreret?
• Hvem følger op bagefter?

Jo enklere svarene er, desto større er sandsynligheden for, at processen faktisk bliver fulgt.

En simpel godkendelsesproces er ofte nok

For mindre virksomheder behøver en godkendelsesproces ikke være tung. Den kan eksempelvis bestå af fire trin:

Det vigtigste er, at processen er hurtig nok til at kunne bruges i virkeligheden. Hvis medarbejderen skal vente flere dage/uger på et svar, øges risikoen for, at systemet bliver omgået.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal en kemisk risikovurdering indeholde?

En kemisk risikovurdering skal tage stilling til stoffernes farlige egenskaber, udsættelsens grad, type og varighed, arbejdets omstændigheder, effekten af de forebyggende foranstaltninger, relevant arbejdsmedicinsk viden, grænseværdier og leverandørens oplysninger om sikkerhed og sundhed. Vurderingen skal være skriftlig og bruges ved planlægning, oplæring og instruktion.

Hvordan bruges STOP-princippet ved kemisk risikovurdering?

STOP-princippet betyder, at virksomheden først undersøger substitution, derefter tekniske og organisatoriske foranstaltninger og til sidst personlige værnemidler. Målet er at fjerne eller begrænse udsættelsen ved kilden, før der lægges vægt på værnemidler.

Hvor ofte skal den kemiske risikovurdering opdateres?

Ved væsentlige ændringer i arbejdet, fx nye produkter eller ændrede arbejdsprocesser, og som en del af APV'en mindst hvert tredje år.

Hvordan sikrer vi en “hurtig” evaluering af nye kemikalier?

Indfør en simpel godkendelsesproces med klare ansvarsfordelinger, så alle ved, hvem der må købe ind, hvem der sikrer substitutionsovervejelser, information, dokumentation, kemisk risikovurdering og instruktion af medarbejderne.

Sørg for at de ansvarlige medarbejdere har modtaget kompetencegivende kurser i Kemisk risikovurdering og Sikker håndtering af kemikalier.

Ledere og andre beslutningstagere kan med fordel deltage i Altox-kurset Kemilovgivning for beslutningstagere.