Ny ECHA-forordning på vej
EU Kommissionen har offentliggjort et såkaldt EXPLANATORY MEMORANDUM, der også rummer udkast til den nye forordningstekst. I den nye ECHA-forordning listes samtidig de justeringer i følgende eksisterende forordninger, der også er nødvendige for at tilpasse de nye rammer for ECHA:
- 1907/2006 (REACH)
- 528/2012 (Biocidforordningen)
- 649/2012 (Forordning om eksport og import af farlige kemikalier)
- 2019/1021 (POP-forordningen)
De nye tiltag er initieret af EU’s Kemikaliestrategi (CSS) fra 2020.
Oplægget behandler de tanker og planer, som kommer til at medføre en lang række nye opgaver og systemer, der skal etableres, f.eks. (blot et lille uddrag):
- En ECHA Forordning (ECHA’s fremadrettede roller i forhold til en del forskellige EU-lovgivninger, agenturets organisatoriske set-up samt finansiering af ECHA’s aktiviteter) med nye bestemmelser, der ikke findes i den nuværende REACH
- SCCS (Scientific Committee on Consumer Safety) rykker fra EU Kommissionen ind under ECHA som selvstændig videnskabelig komite med fortsat ansvar for videnskabelige vurderinger og rådgivning relateret til kosmetiske ingredienser
- Implementering af “One Substance – One Assessment” principperne
- De videnskabelige komiteers roller og drift (RAC, SEAC og SCCS)
- Etablering af nye dataplatform (Information Platform for Chemical Monitoring (IPCHEM)), der skal drives af ECHA og være en del af den fælles dataplatform for kemikalier – i praksis en udvidelse af de opgaver ECHA allerede udfører som led i PACT (Public Activities Coordination Tool) og EUCLEF (EU chemicals legislation finder)
- ECHA’s nye opgave med at oprette og drive en database med data om miljømæssig bæredygtighed for kemikalier. ECHA, EEA, EFSA, EMA og EU-OSHA skal stille alle data om miljømæssig bæredygtighed, som de er vært for eller opbevarer, til rådighed for ECHA
Forslag til selve den nye forordningstekst, der samler ovenstående initiativer (siderne 39-77) i Kommissionens EXPLANATORY MEMORANDUM:
Proposal 2025/0207 (COD) for a REGULATION OF THE European Parliament AND OF THE COUNCIL on the European Chemicals Agency and amending Regulations (EC) No 1907/2006, (EU) No 528/2012, (EU) No 649/2012 and (EU) 2019/1021.
https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=COM(2025)386&lang=en
Rådgivning
Brug for rådgivning?
Ønsker du at vide mere, er du altid velkommen til at tage fat i os. Vi hjælper dig gerne på vej.