Det danske Produktregister foreslås nedlagt
Den 8. oktober 2026 blev der fremsat et lovforslag om at nedlægge det danske Produktregister, som i dag er et fælles register mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.
Produktregisteret indeholder oplysninger om virksomheders produktion og import af farlige kemiske produkter. Baggrunden for forslaget er, at registeret ifølge regeringen ikke længere har tilstrækkelig relevans for myndighederne som følge af den omfattende EU-regulering på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
Lovforslaget indebærer også en ændring af kemikalieloven, så oplysninger, der tidligere kunne indsendes til Produktregisteret, fremover kan indsendes til miljøministeren.
Hvad betyder det for virksomhederne?
Hvis forslaget vedtages, kan det få betydning for virksomheder, der i dag har pligt til at anmelde kemiske produkter til Produktregisteret.
Der er dog endnu ikke tale om en vedtaget ændring. Virksomhederne skal derfor fortsat følge de gældende regler, indtil eventuelle ændringer træder i kraft.
Hos Altox følger vi udviklingen og holder jer orienteret om, hvad ændringerne kommer til at betyde i praksis.
Læs lovforslaget L67