Siden 2021 har virksomheder i EU haft pligt til at anmelde kemiske produkter, som er klassificeret for sundhedsfarer eller fysiske farer, til ECHA´s Poison Centres. Til hver anmeldelse er knyttet en såkaldt UFI-kode, som skal stå på produktets etiket og i sikkerhedsdatabladet.
I 2025 gennemførte ECHA et pilotprojekt, hvor myndigheder i 18 EU-lande, herunder Danmark, kontrollerede virksomheders PCN-anmeldelser. Rapporten fra projektet er netop offentliggjort.
I alt blev 1.597 produkter kontrolleret, og heraf var der 19%, som burde være anmeldt, men som ikke var det. For 13% af de anmeldte produkter var der uoverensstemmelse mellem den anmeldte faremærkning og den faktiske mærkning på produktet. 17% af anmeldelserne havde uoverensstemmelser mellem indholdsstoffer deklareret i sikkerhedsdatabladet og de indholdsstoffer, der var anmeldt for produktet. Endelig fandt myndighederne at der for 15% af de anmeldte produkter, ikke var angivet en UFI-kode på etiketten.
I de fleste tilfælde blev de pågældende virksomheder vejledt enten skriftligt eller mundtligt. Cirka 10% af virksomhederne blev enten politianmeldt eller fik en bøde.
Altox kan hjælpe dig med at afklare, hvad du skal anmelde, og vi kan hjælpe dig med selve anmeldelsen.
👉 Læs mere her
👉 Læs hele rapporten fra ECHA her