Den 23. april 2024 vedtog Europa-Parlamentet ved førstebehandling et forslag til en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af forordning (EF) nr. 1272/2008 ("revision af CLP-forordningen").
For nyligt blev teksten endeligt vedtaget og publiceres meget snart i official journal, hvorefter den træder i kraft 20 dage efter.
Miljøstyrelsen har lanceret websitet CLPupdate.dk som er en hjælp til virksomheder, som skal navigere i de nye regler i CLP-forordningen.
Har det betydning for dig, og har du brug for hjælp i forbindelse med de nye ændringer, så tag endelig fat i os.
Produktsikkerhed for indkøbere
Fredag d. 25/10 havde Jon Vastrup fornøjelsen af at undervise på Dansk Erhvervs kursus ”Grundlæggende produktsikkerhed for indkøbere”.
Ansvarsfordelingen i leverandørkæden blev gennemgået samt nogle af de mange krav, som stilles til sikkerheden af produkter.
Deltagerne fik et overblik over, hvilke krav der gælder for deres forskellige produkter, og hvem der har ansvar for at sikre dette. Især den nye generelle produktsikkerhedsforordning (GPSR) var genstand for stor interesse.
Betina Schiønning fra Dansk Erhverv rammede dagen ind ved at orientere om virksomhedernes retsstilling i forhold til markedskontrollen og Dansk Erhvervs bidrag til indsatsen for at få skærpet EU-reglerne om netsalg fra udenfor EU.
Deltagerne repræsenterede er bredt udsnit af brancher lige fra elektronik og byggemarkeder, til cykelhandlere, planteskoler samt design og interiør.
Mange tak til Dansk Erhverv for et godt arrangement.
22. ATP (ændring) til CLP offentliggjort
Ændringen består af 27 nye klassificeringer og 16 ændrede klassificeringer af stoffer allerede harmoniseret.
Alle klassificeringerne skal benyttes senest 1. maj 2026, men kan tages i brug allerede nu.
Af nye stoffer kan nævnes metallisk sølv, duftallergenet hexylsalicylat som reprotoksisk og perborsyre. Ændrede inkluderer bl.a. formaldehyd og myresyre.
Man har i længere tid presset på for at få udsat skovrydningsforordningen (EUDR) for at få mere tid til at forberede sig på og implementere de nye krav. EU-Kommissionen har på den baggrund fremlagt et konkret forslag primo oktober om at udskyde implementeringen af forordningen med et år.
Det Europæiske Råd har efterfølgende godkendt Kommissionens forslag om at udsætte anvendelsesdatoen med et år på grund af manglen på vigtige elementer i reguleringen, herunder vejledningsdokumenter der skal hjælpe virksomheder og lande med en bedre implementering af de nye krav.
Forslaget skal godkendes af Europa-Parlamentet, før det kan træde i kraft.
EU’s kandidat til ny miljøkommissær, Jessika Roswall, lover, at der fremlægges forslag til reviderede REACH-regler i løbet af 2025. Hun udtaler:
“I commit to prepare together with the Executive Vice-President for Prosperity and Industrial Strategy (Stéphane SÉJOURNÉ) a legislative proposal revising REACH in 2025, with the aim to simplify and modernise the regulatory framework to increase sustainable competitiveness and security in the EU and ensure the protection of human health and the environment.”
Altox kan skræddersy et firmakursus til din virksomhed, som er tilpasset netop den viden, som I står og mangler. Er I nogle stykker, som skal opdateres f.eks på CLP, REACH eller Produktsikkerhed, så tag fat i os, så laver vi et kursus specielt til jer.
Ønsker du at vide mere om kemisk risikovurdering? Eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej, er du altid velkommen til at tage fat i os.
Tilmeld dig Altox nyt
– Vi holder dig bl.a. orienteret om Regulatorisk kemi, Opdatering fra myndigheder, Temadage og Altox kurser