Altox Nyt august 2025

11 august 2025

Kære <>


Håber du har haft en dejlig sommerferie ☀️ og er vendt tilbage til arbejde - spændt på at høre, om der er sket noget nyt indenfor det kemiregulatoriske område 🧪🧪


Og jo - det er der da heldigvis. Så læs med her og bliv opdateret, og tag endelig fat i os, hvis der er noget, som giver anledning til spørgsmål.


💡Vigtig nyhed for flere brancher!

EU-Domstolen annullerer kræftklassificeringen af titandioxid    

EU-Domstolen har ophævet klassificeringen af titandioxid som "mistænkt kræftfremkaldende". Det kan få betydning for virksomheder inden for maling, plast, legetøj, fødevarer, kosmetik og farmaceutiske produkter – både økonomisk og regulatorisk.


Men hvad betyder dommen i praksis – og hvad skal du være opmærksom på fremadrettet?


👉 Læs hele nyheden og dommen her


📞 Har du spørgsmål, så kontakt Peter Waksman på telefon 50 87 60 33 – han står klar med rådgivning og sparring.

Nye ændringer på vej i CLP

Nye ændringer på vej i CLP – og det kan få stor betydning for dig, der arbejder med kemiske produkter

EU-Kommissionen har foreslået at lempe og udsætte flere af de nye CLP-krav, som blev indført sidste år (forordning 2024/2865). Det sker bl.a. efter kritik af de store administrative byrder og omkostninger for industrien.

👉 Forslaget indebærer blandt andet:

• Udsættelse af krav til etiketformat

• Ændring i krav til reklamer (så det kun gælder til private) og fjernsalg

• 1½ års ekstra tid til at implementere nye mærkningsformater – ny frist: 1. januar 2028

• Præciseringer omkring små-emballager og brændstofpumper


Mere fleksible regler for opdatering af etiketter (det foreslås at fjerne den faste frist på seks måneder for opdatering af etiketten)

• Mulighed for øget brug af digital mærkning, så flere oplysninger kan angives udelukkende på den digitale etiket

📌 Målet? At finde en bedre balance mellem forbrugerinformation og industribyrde.

Du kan læse mere her

Hos Altox følger vi udviklingen tæt – og vi hjælper gerne din virksomhed med at navigere sikkert gennem de kommende ændringer. Uanset om det gælder rådgivning, gennemgang af etiketter, CLP-kurser eller praktisk implementering, står vi klar.

Ny ECHA forordning på vej

Ny ECHA-forordning på vej 💡

EU Kommissionen har offentliggjort et såkaldt EXPLANATORY MEMORANDUM, der også rummer udkast til den nye forordningstekst.

I den nye ECHA-forordning listes samtidig de justeringer i følgende eksisterende forordninger, der også er nødvendige for at tilpasse de nye rammer for ECHA:

📌 1907/2006 (REACH)
📌 528/2012 (Biocidforordningen)
📌 649/2012 (Forordning om eksport og import af farlige kemikalier)
📌 2019/1021 (POP-forordningen)

Læs mere om den nye ECHA-forordning på
Altox’ website

Den 11. ændring til GHS på vej

UNECE (United Nations Economic Commission for Europe) har den 16. juli 2025 annonceret opdateringen til det globalt harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS).

Ændringerne bliver en del af den kommende 11. reviderede udgave, som udgives gratis online på FN´s hjemmeside september 2025.

Vigtigste elementer i opdateringen:

✓ Aerosoler og kemikalier under tryk (Kapitel 2.3): Nye og mere klare klassificeringskriterier.


✓ Hudsensibilisering (Kapitel 3.4): Klassificeringsvejledning omkring data fra forsøg uden brug af dyr.

✓ Global opvarmning – nyt kriterie (Kapitel 4.2): Nye kriterier for stoffer og blandinger med globalt opvarmningspotentiale (GWP).

✓ Sikkerhedssætninger (P-sætninger): Opdatering til mere tydelige formuleringer.

✓ Kemisk kvælningsstof (kemisk asfyxiant) (Bilag 11): Nyt bilag med vejledning til korrekt håndtering.

Læs mere her

Altox Kurser 2026

Vores kursuskatalog er nu opdateret med datoer for 2026. Så smut ind på vores website, hvor du kan se alle vores kurser og downloade kursuskataloget i PDF format.

Vi starter vores efterårskurser i september, og der er stadig nogle ledige pladser.

Klik ind og se, om der er noget, som kan friste og kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til kurserne.


Kontakt én af vores konsulenter

Har du brug for rådgivning, så kontakt Pernille, Peter eller Jon.


De 3 konsulenter

Rådgivning

Brug for rådgivning?

Ønsker du at vide mere om kemisk risikovurdering? Eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej, er du altid velkommen til at tage fat i os.