Nyt om kemi – September 2024

12 september 2024

Kære <>


Så er september ankommet, og det er tid til lidt kemi nyheder fra Altox.

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse mere om:


  • Deadline for PCN/UFI registrering.

  • Udvidet producentansvar for produkter af engangsplast

  • Nye krav i produktsikkerhedsforordningen

  • Årets bæredygtige legetøj

  • Kommende Altox kurser i september og oktober


God læselyst

Husk Deadline for UFI/PCN registrering 25/1-25

Deadline for indsendelse til PCN-portalen for produkter, der allerede er blevet registreret i det danske Produktregister, er 1.januar 2025. Da det er ultimativ sidste deadline, vil EU gennemføre et inspektionsprojekt i 2025 med henblik på at tjekke PCN registreringer.


Hvad er omfattet?

Alle kemiske blandinger, uanset om de sælges til forbrugere, professionelle brugere eller industrielt, er omfattet, hvis de er klassificeret med sundhedsfarer eller fysiske farer (undtagen visse eksplosiver og gasserunder tryk).


Hvem har ansvaret?

Importører, producenter og downstream-users. Distributører er ikke omfattet (f.eks. en detailhandler, der kun opbevarer et kemikalie og markedsfører dette for tredjeparter).


Emballagekrav:

UFI-koden er en produktidentifikator, som skal på emballagen (enten direkte eller på etiket) og det skal gøres inden 1. januar2025.


Læs mere om PCN-registreringer her: UFI - Giftlinjeregistrering


Kontakt Altox, hvis du har brug for hjælp til PCN/UFI registrering.

Fremstiller, påfylder eller importerer din virksomhed engangsplast?

- Så skal I registreres hos Dansk Producentansvar og deadline er 17. december 2024!


Det skyldes, at der indføres et udvidet producentansvar for engangsplastprodukter.

Bemærk, at udover velkendte engangsplastprodukter som fødevareemballage, gælder reglerne også balloner, vådservietter og cigaretfiltre.

Kravene gælder således for:


1) Fødevarebeholdere
2) Indpakningsposer og -folier
3) Drikkevarebeholdere
4) Drikkebægre
5) Letvægtsplastbæreposer
6) Vådservietter
7) Balloner
8) Filtre til tobaksvarer

Fra april 2025 skal virksomhederne 4 gange om året indberette de mængder, de har markedsført i Danmark i det forgangne kvartal. De bliver derefter afregnet af Dansk Producentansvar i forhold til de indberettede mængder.

Læs mere her: Bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter


Kontakt Altox, hvis du har spørgsmål til udvidet producentansvar for engangsplastprodukter.

Kursus for tekstilbranchen

I august havde Jon Vastrup fornøjelsen af at afholde et kursus arrangeret af Dansk Erhverv, hvor deltagerne var fra tekstilbranchen 🥻👚👕👖

Der blev undervist i de nye krav i produktsikkerhedsforordningen, som indebærer, at producenten skal lave en sikkerhedsvurdering af alle produkter.

Efter kurset vidste deltagerne bl.a. mere om følgende:

💡  Hvad er de nye krav i produktsikkerhedsforordningen?
💡  Hvad omfatter en sikkerhedsvurdering?
💡  Hvordan håndteres opgaven bedst i den enkelte virksomhed?


Har du behov for at vide mere om de nye krav til produktsikkerhedsforordningen, så kontakt Altox.  

Årets bæredygtige legetøj

Altox' erfarne konsulent indenfor legetøj og kemikalieregler Jon Vastrup var igen i år dommer i den bæredygtige kategori, da Legebranchen - LEG d. 5. september kårede 'Årets legetøj'.


Vinderen blev Horses of Waterfall Stable fra Playmobil.


Horses of Waterfall Stable fra Playmobil vinder, fordi det har et stort indhold af genbrugsmaterialer både i selve produktet og i emballagen, men formår stadig at fremstå med høj kvalitet.

Desuden foregår produktionen i Europa, hvilket sikrer fornuftige arbejdsforhold og mindsker transportbehovet.


Har du behov for rådgivning indenfor legetøj og kemikalieregler, så er det Jon du skal tage fat i.


Kommende kurser i september/oktober

Affaldsmærkning

Lær at tildele affaldskoderne. Få styr på affaldet og spar penge.
Hvornår er affald farligt, og hvad betyder det for din virksomhed?

Lær på kun én dag at sortere, klassificere, mærke, emballere og forsende kemikalieaffald.

Korrekt mærkning af kemikalieaffald kan spare din virksomhed for mange penge.


📅 19. september 2024


🗺️ Tonsbakken 16-18 - 2740 Skovlunde


✍️ Underviser: Pernille Hjaltalin


CLP-opfølgning

Trænger du til at få klassificeringsreglerne ifølge CLP for blandinger (produkter) genopfrisket?

På dette kursus får du støvet din viden af omkring alle CLP reglerne og regnet på alle farer.


📅 25. september 2024


🗺️ Tonsbakken 16-18 - 2740 Skovlunde


✍️ Underviser: Peter Waksman


Kemisk risikovurdering

Bliv klædt på til at foretage en kemisk risikovurdering i din virksomhed.


📅 2. oktober 2024


🗺️ Tonsbakken 16-18 - 2740 Skovlunde


✍️ Underviser: Pernille Hjaltalin, Peter Waksman


Sikker håndtering af kemikalier

Lær at vurdere farligheden af kemikalier, og hvordan du håndterer dem sikkert.


📅 8. oktober 2024


🗺️ Tonsbakken 16-18 - 2740 Skovlunde


✍️ Underviser: Peter Waksman


Kontakt én af vores konsulenter


Har du brug for rådgivning, så kontakt Pernille, Peter eller Jon.


De 3 konsulenter

Rådgivning

Brug for rådgivning?

Ønsker du at vide mere om kemisk risikovurdering? Eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej, er du altid velkommen til at tage fat i os.