Skal du opdateres på seneste nyt indenfor CLP? – Så tilmeld dig Altox TEMADAG 2025!

06 maj 2025

Kære <>

De seneste ændringer i CLP lovgivningen er et andet vigtigt emne, som vi kommer til at gennemgå på Altox Temadag. 

Glæd dig til at høre mere om de nye krav og regler. 


Nyeste ændringer til CLP lovgivningen

På temadagen i år gennemgår vi de nyeste ændringer til CLP lovgivningen, herunder krav til skriftstørrelse på etiketter, linjeafstand, design og faremærkning på reklamer, men også nye stoffer med harmoniserede klassificeringer og ny vejledning til bl.a. valg af P-sætninger. Desuden rygterne om en lempelse i form af en Omnibus på CLP området og slutteligt håber vi at ECHA har den nye visning af C&L-listen klar, så denne også kan gennemgås.

Vi giver jer en gennemgang af, hvilke skrifttyper der er mulige på etiketten, størrelsen på bogstaverne i forhold til gængse skrifttyper, tolkning af linjeafstand og et helt nyt skema til udvælgelse af P-sætninger.

CLP er den kemiske lovgivning, som fastsætter regler for identificering af farligheden af stoffer og blandinger, og hvordan det skal kommunikeres ud på emballagen.
Et af hovedformålene med CLP er at afgøre, om et stof eller en blanding besidder egenskaber, der fører til klassificering som farlig. Klassificeringen er i denne sammenhæng udgangspunktet for information om farer.

Når et stof eller en blanding er klassificeret, skal de identificerede farer meddeles til andre i leverandørkæden, herunder også private slutbrugere.

Faremærkning ved hjælp af etiketter og sikkerhedsdatablade gør det muligt at oplyse brugeren af et stof eller en blanding om fareklassificeringen, så de gøres opmærksom på en fare og behovet for at håndtere de dermed forbundne risici.
De nye krav og regler 

CLP revisionen kan opdeles i bedre redskaber til identificering af kemikalier samt mere effektiv klassificering af kemikalierne.

Vigtige emner for alle:

🧪   Krav til skrift størrelse og linjeafstand på etiketter
🧪   Krav om EU ansvarlig ved salg til private
🧪   Opdatering af regler for faremærkning på reklamer og ved on-line salg
🧪   Nye muligheder for mærkning ved fold-ud etiketter  
🧪   Krav ved online salg og genopfyldningssalg af kemiske produkter
🧪   De første regler for digital mærkning

For blot at nævne nogle af de ændringer til CLP-lovgivningen, som har stor betydning.
 
Vi berører kort, hvad status er for de nye fareklasser fra 2023, hormonforstyrrende (ED) og miljøfarlige (PBT, vPvB, PMT, vPvM), og hvornår vi kan forvente at se dem på stoffer og produkter (blandinger).

Disse blev indført forud for denne nye revision af CLP-forordningen, og introducerede udelukkende de ovennævnte nye fareklasser, og EU gik dermed enegang ved fareklassificering af kemikalier, idet fareklasserne ikke er vedtaget på UN GHS-niveau.

Desuden ser vi på den nye CLP vejledning, som giver svar på hvordan etiketændringerne skal tolkes og hvordan P-sætninger skal udvælges – I får et nyt skema til udvælgelse af P-sætninger iht. vejledningen og en grundig tolkning af etiketdesignet med mulige skrifttyper, skrift størrelser i forhold til skrifttyper og størrelsen på emballagen, linjeafstand i praksis, mm.

Endelig gennemgås, hvilke stoffer som får opdaterede/nye fareklassificeringer det næste års tid, så du er forberedt.
Altox Temadag 

Vi har valgt 3 skønne steder i Danmark, hvor vi afholder Altox Temadag. 
Konference hotel HUSET i Middelfart
Konferencecenter HORISONT Aarhus
Nord. Sj. Konferencecenter – Lillerød København

Tilmeld dig til Altox Temadag 🧪👇

Varighed    kl. 09:00 – 15:30
Pris                  4.960,- (ex. moms)

Inkl. forplejning og kursusmateriale

Tilmeld 11. juni | Middelfart
Tilmeld 12. juni | Aarhus
Tilmeld 17. juni | København

Sidste garanterede tilmeldingsfrist er d. 23. maj – Derefter er tilmelding stadig åben, så længe der er plads.

Din tilmelding er bindende. Dog er du altid velkommen til at sende en kollega, hvis du selv bliver forhindret.

Altox Temadagen er for dig, der gerne vil opdateres på alle de vigtige områder inden for kemikalieområdet.

Du er i målgruppen, hvis du bl.a. er bruger af kemikalier, leverandør, importør, kemiker, SHE koordinator, arbejdsmiljørådgiver, laborant, EHS manager, økotoksikolog og mange andre titler.

Se hele programmet for Temadag her!
Vi glæder os til at se dig - PernillePeter, Jon og Mette
Kontakt Altox - 38 34 77 98
Website
LinkedIn
Email
www.altox.dk
Tonsbakken 16-18 - 2740 Skovlunde
tlf. 38 34 77 98

 Afmeld dette nyhedsbrev

Rådgivning

Brug for rådgivning?

Ønsker du at vide mere om kemisk risikovurdering? Eller er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej, er du altid velkommen til at tage fat i os.